Peder Henrik Christian Zahrtmann bedre kendt som en dansk kunstmaler som blev født i 1843 i Bornholms største by, Rønne. Der er sikkert ikke mange der ikke kender navnet, men i øjeblikket kører der en udstilling på Den Hirschsprungske Samling der ligger på Østerbro.
I dag den 22. juni, er det 103-året for Kristian Zahrtmann død, han døde af blindtarmsbetændelse på Frederiksberg i en alder af 74 år.
Udstillingen hedder Queer, kunst og lidenskab, og Zahrtmann malede hele sit liv,
men det var først i den sidste del af hans leveår, at han fik øjenene op for de skæve og smukke mandlige modeller.
Zahrtmann, de frodige damer og homo erotik
Der var to kvinder i Kristian Zahrtmanns liv, den ene var moderen og den anden, Leonora Christina, datter af Kong Christian 4. Zahrtmann var særligt optaget af Leonora Christina og malede mange billeder af hende, både i og uden for fængslet. Han malede kongedatteren i en periode på mere en 30 år, nogle af den kan ses på Statens Museum for Kunst og selvfølgelig en del på den aktuelle udstilling “Den Hirschsprungske Samling”, og det sidste billede han malede af hende var i 1901, “Leonora Christinas død”.
Nogle vil sikkert tænke, hvordan kunne det ladet sig gøre, for i 1901 havde Leonora Christina alleredet været død i 203 år, mn det var meget normalt dengang. Zahrtmann havde sikkert set andre mallerier af hende, og var blevet inspireret til disse billeder.
Kristian Zahrtmann blev aldrig gift, han lavede heller ingen skandaler og han udtalte sig aldrig om sin seksualitet. Dog skal det nævnes at i hans sidste år med start omkring 1907, hvor han ivrigt begyndte at male billeder af pæne mænd. Selvom han aldrig “sprang ud”, ja det gjorde man ikke dengang og det er heller ikke bevist at han var homoseksuel. Men i dag ville man nok vurdere ham til at være det.
Mange af hans billeder havde tydlige homoseksuelle temaer, bl.a. et af de billeder han er særligt kendt for er “Adam i Paradis” fra 1914. Zahrtmann var på vej hjem fra sommerhuset, da han i toget mødte den unge soldat Adam, og det kom der et maleri ud af.
Adam i Paradis
Artiklen forsætter efter billedet.
Et andet billede er “David ved Sauls Palads”
Artiklen forsætter efter billedet.
Måske er det ikke altid nemt at få øje på i billeder.
“For at forstå homoseksualitetens tilstedeværelse i kunsten og kunstkritikken ved århundredeskiftet vil jeg indledningsvis se på homoseksualitetens opståen i Nordeuropa i slutningen af det 19. århundrede; denne vil blive relateret til Zahrtmann, der på sine ældre dage opnåede at blive lidt af en mediefigur. Når jeg har valgt at bruge betegnelsen persona om hans kunstneriske identitet, markerer dette, at Zahrtmann vil blive forstået som et kulturelt fænomen som han selv og andre aktivt var med til at skabe inden for en række verbale og visuelle diskurser; det er inden for disse, at jeg vil analysere de forskellige opfattelser og debatteringer af kontrærseksualiteten. Kunstkritikken kommer til at indtage en væsentlig rolle som vidnesbyrd på de responser, som billederne fremkaldte ved deres tilblivelse. Det i artiklen historiserede perspektiv på kunstneridentiteten arbejder med billedanalysen på flere niveauer i relation til forskellige historiske kontekster, og det styrer uden om den i Zahrtmann-litteraturen dominerende biografistiske læsning, som forfladiger en udefineret forestilling om liv og personlighed (det sande, private) med repræsentationen. Denne model tenderer mod at lukke billedet, at reducere det til et symptom på en ødipal malers for ham selv ubevidste – men for kunsthistorikeren åbenlyse – fortrængninger, og modellen accepterer således ikke billedets egen evne til at generere mening. Denne analysemodel har i Zahrtmanns tilfælde en vigtig ideologisk funktion. Den udskiller homoseksualiteten til psykopatologiens område, definerer heteroseksualiteten som det naturlige og sunde for derigennem at fratage muligheden for en historisk forståelse af seksualiteten, og endelig væbnes kunsthistorikeren mod erotikken i Zahrtmanns billeder. Den tidssvarende terminologi for homoseksualitet vil blive anvendt. Af praktiske hensyn vil der være tale om mandlig homoseksualitet medmindre andet er anført. Analyserne af de sene malerier vil blive indledt af nogle mere generelle overvejelser omkring Zahrtmanns maleriske projekt, da de sene billeder – omend outrerede – arbejder ud fra de samme forestillinger om stil og indhold som de tidligere værker”, skriver Morten Steen Hansen i sin artikel fra 1995 - som absolut er værd at læse her.
Vi kan klart anbefale at man besøger den Den Hirschsprungske Samling, og får lidt kulturoplevelse.