Spot en terrorist - Mungo Park gør forsøget i forestillingen Pigen med bomberne der giver masser at tænke over., Foto Catrine Zorn

Bang du er død!

Af Per Lundsgaard 3. oktober 2019

Det er voldsomt teater – men også voldsom godt teater – på Mungo Park hvor vi kigger nærmere på hvad der sker når unge giver op på samfundet og finder kampen i terrorisme.

Titel:
Pigen med bomberne

Teater:
Mungo Park

Spilleperiode:
3. - 12. oktober 2019

Pigen med bomberne handler om hvad der sker når unge kommer ud for radikalisering og ekstremisme – altså ændrer adfærd, lukker sig inde, og får sympati med terror og ser det som en mulighed for at få opmærksomhed og råbe op. 

Men det er ikke kun de udsatte unge, dem vi nærmest kan kende på forhånd som værende mulige terrorister eller farlige på anden måde, dem fra en anden etnisk baggrund der kommer fra familier med ubalance og mangel på kærlighed. Det er også unge piger fra velfungerende danske familier: De er svære at genkende og finde i forsamlingen.

På Mungo Park har man ganske genialt fået almindelige unge piger til på skift at spille rollen som den mulige terrorist, og ganske fikst er mobiltelefonen – som jo er de fleste unges eneste forbindelse til omverdenen – der er deres middel både som sufflør på hvad de skal på scenen og som middel i den egentlige terrorhandling. 

Udover de unge piger prøver tre voksne skuespillere at forklare og finde ind til kernen af den mulige unge terrorist. De prøver at forstå hvad der gør at man kan få sig selv til at hade andre så meget at man vil slå dem ihjel. 

Det bliver gjort med både morskab og medfølelse af Betina Grove, Marianne Søndergaard og Nana Morks. Nede i salen griner vi det ene øjeblik og frygter for vores liv i det næste. 

Det er gysende, ubehageligt, vigtigt og tankevækkende teater Tue Biering har skabt både som instruktør og dramatiker. Hvis man ikke i forvejen var bange for humørsyge teenagepiger, så er man det i hvert fald efter forestillingen! Stille og roligt kryber både de og forestillingen ind under huden.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Vi To

Vi to – en stærk børneforestilling, der tryllebinder både børn og voksne

Vi to på Teatret Masken er en rørende og modig børneforestilling båret af to fremragende præstationer: Nicolai...

11. dec

Lose Yourself – når manden mister kontrollen

På Aveny-T forvandler Lose Yourself maskulinitet til performancekunst i et intenst, sveddryppende og dybt sans...

5. nov
 Dmitriy Karpenko

Et KONFETTI-show ud over det sædvanlige

Wallmans er tilbage – og denne gang med et show, der sprudler af farver, musik og overraskelser: KONFETTI. Det...

2. okt

Se gennem aske – og ind i hjertet

Se gennem Aske” er et nænsomt, råt og dybt ærligt portræt af kærlighedens efterdønninger – en film, der brænde...

16. sep