Et indsamlingsshow for Afrika går galt og vi kommer på afveje i Afrika i forestillingen hvem er det der banker med Det Olske Orkester. , Foto Det Olske Orkester

Racismens og griskhedens show

Af Per Lundsgaard 11. november 2020

Teatergruppen Det Olske Orkester præsenterer på Forsøgsstationen på Vesterbro deres sidste forestilling i trilogien om det danske selvhad.

Titel: Hvem er det der banker

Teater. Det Olske Orkester på Forsøgsstationen, Vesterbro

Spilleperiode: 9 - 21. november

Jeg så forestillingen Sukker tilbage i 2018, fik ikke set den efterfølgende Salt, men har nu set den sidste forestilling i trilogien der hedder Hvem er det der banker, og man kan sagtens tage ind og se forestillingen uden at have set de øvrige. 

I denne forestilling er vi i nutiden, og en ung kvindes soveværelse bliver invaderet af et TV-hold der har gang i Det Store Danske Indsamlingsshow for børn i Afrika. Den unge kvinde er hovedpersonen i et live TV-spil der kan indtjene seks millioner kroner til Afrikas børn, hvis det lykkedes hende at finde Afrikas hvide stjerne. Der går dog virus i det realistiske spil, for kræfter forsøger at afdække sandheden om det store indsamlingshow, der for hver gang der gives en krone betyder syv kroner tilbage til Danmark i bl.a. en uendelig afbetaling af gæld. 

Det er stærkt og til tider provokerende teater, men der er ofte en satirisk glimt i øjet, men plat bliver det aldrig, konstant ulmer alvoren og det brændende ønske om at oplyse publikum om de uretfærdigheder der finder sted. Godt set er det også at tage udgangspunkt i de indsamlingsshow på TV der bliver mere og mere uudholdelige at se på. 

Man kan være enig eller uenig i forestillingens påstande, men de leveres overbevisende og gennemtænkt. I forhold til Sukker synes denne forestilling en smule mere fragmenteret - vi springer da også gevaldigt tilbage i tiden under forestillingen - på den måde samler den også de to forrige stykkers handlinger i en slags opsummerende handling, men man får alligevel en helstøbt aften ud af det, uden nødvendigvis at have kendskab til de to første forestillinger i trilogien. 

Det er Lotte Faarup der får samlet trådene i en flot scenografi hvor iscenesættelsen får udnyttet hele scenegulvet. Det er stadig hurtige skitser af karakterer vi får, men de er mere skarpskårne end hvad tilfældet var i den første forestilling. 

En insisterende samfundsrevser af en forestilling man ikke går uberørt fra.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

Tre af de medvirkende dansere i Black Box Dance Companys nye forestilling PUNK - a rebel never dies.

Oprør fra de unge

I am too drunk to fuck råber den ene kvindelige danser i forestillingen PUNK - a rebel never dies der lige nu ...

19. nov
Operaen Intet på Det Kongelige Teater er primært for og med de unge - men vi andre kan også godt kigge med.

Farlig ungdomsleg 

Den Kongelige Opera har sat en ung opera på programmet der også henvender sig til de unge - og den er yderst v...

15. nov
Nathan Meister og Joe Young er begge meget troværdige i det stærke og intense krigsdrama The Cheyenne are Coming på Teatret ved Sorte Hest.

I krigens midte

Why Not Theatre Company er igen rykket ind på Teatret ved Sorte Hest og denne gang er det med en verdenspremie...

15. nov
Det er sangkraft der går lige i hjertet når Andrea Lykke Oehlenschlæger åbner munden i musicalen The Bodyguard.

Sangkraft lige i hjertet

Langkjær Entertainment og Live Nation har sendt den danske sceneudgave af The Bodyguard rundt i landet inden d...

13. nov