Musicalen Come From Away på Fredericia Musicalteater bæres oppe af et flot ensemblespil. , Foto Rumle Skafte

Formidabel musicalaften i Fredericia

Af Per Lundsgaard 24. oktober 2022

Den mest succesrige canadiske musical Come From Away har haft Danmarkspremiere på Fredericia Musicalteater efter succes i både New York og London. 

Titel: Come From Away

Teater: Fredericia Musicalteater

Spilleperiode: Frem til 6. november. 

Præmissen for musicalen Come From Away er ikke den mest lystige - nemlig terrorangrebet på New York den 11. september 2001. USA lukkede sit luftrum og alle fly på vej ind over USA blev omdirigeret til at lande i nærmeste lufthavne. Blandt de lufthavne var Gander på øen Newfoundland i Canada. Lufthavnen var langt fra sine store dage som travl påfyldningssted for fly over Atlanten - men det var ikke længere nødvendigt at lande for påfyldning, så der var ikke længere mange fly til og fra Gander. Byen havde 9.000 indbyggere men pludselig stod man med ca. 7.000 nødlandede passagerer som skulle have et sted at opholde sig i næsten en uge.

Det krævede stor tålmodighed og velvilje fra byens borgere - der lod hverdagsgnidninger vige for den situation man stod i. 7.000 bange og forvirrede passagerer der ikke ordentlig var blevet informeret om hvad der var sket oplevede en gribende næstekærlighed og hjælpsomhed blandt byens borgere. 

Det er i musicalen af Irene Sankoff og David Hein beskrevet med både humor og følelser, men bliver aldrig sentimental, og det skyldes især også den livlige og besnærende musik inspireret af den irske folkemusik der er så populær på Newfoundland og spillet til perfektion og med masser af nerve af orkestret under ledelse af Martin Konge.  

Men succesen i Fredericia skyldes også en rigtig god oversættelse af Mads Æbeløe Nielsen, og en meget velfungerende scenografi af måske Danmarks bedste musicalscenograf Benjamin la Cour inspireret af naturen i Newfoundland og de jernplader fra Twin Towers som byens indbyggere modtog som tak. Kim Ace har koreograferet med megen dynamik der passer godt til folkemusikken og Thomas Agerholms gnidningsløse iscenesættelse. 

Det er en flot ensembleforestilling Fredericia Teater har stablet på benene - med både gamle ansigter fra de tidligere år inden konkursen, og helt nye navne. Der bliver spillet og sunget med indlevelse hele vejen rundt. Alligevel formår nogle at give et ekstra stort indtryk. Det gælder bl.a. Ulla Ankerstjerne som den rolige lærer med den lidt dårlige humor, som bliver knudepunktet i organiseringen af nødhjælpen, venskabet med Nicoline Siff Møllers fortvivlede mor der ikke har hørt fra sin søn der er brandmand i New York er nogle af forestillingens fineste øjeblikke. Lars Mølsted og Oliver Aagaard-Williams er søde som homo-parret der glider fra hinanden, og det samme er Anne Fuglsig og Christian Damsgaard som parret fra hver sin verdensdel der stille finder kærligheden.

Jean Michel giver et fint portræt af den unge mand der går fra at være bange for omverden og for at blive bestjålet til at finde tilliden for andre. Maria Skuladottir får vist sit stærke karakterspil som både sjov sexhungrende skolelærerinde, og med værdig myndighed som Amerikas første kvindelige pilot, og som samlingspunkt er Søren Bech-Madsen en rolig borgmester der bevarer overblikket midt i kaoset.

Fredericia Musicalteater er triumferende tilbage - lad os håbe at publikum bakker op og vi kan se frem til mange år med dejlige og vedkommende musicals i Fredericia. 

 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Napoli flyver igen over scenen på Det Kongelige Teater.

Danseglæde i Napoli

Den Kongelige Ballet viser dansemæssigt overskud i tredje akt af Napoli, men denne opsætning fra 2009 hæmmes s...

2. jun
Årets hold i den kærlige revy i Tivoli.

Kærlig Tivolirevy

Genfødslen af Tivolirevyen blev en sejr og en hyldest til revydronningen Lisbet Dahl. Der var kærlighed i luft...

2. jun

Queer Eye rammer New Orleans

Så er Queer Eye endelig tilbage, og der er denne gang blevet lagt nogle kræfter i. Det virker, som om de fem e...

26. maj
Der er mange smukke og opfindsomme scener i Det Kongelige Teaters store udendørsforestilling Ragnarok i Ulvedalene.

Flot tur i Ulvedalene

Ragnarok har nok aldrig været smukkere eller mere spektakulært end i Det Kongelige Teaters nye udendørsforesti...

22. maj