Frække franske forførelser

Choderlos de Laclos brevroman Les Liasons Dangereuses fra 1782 emmer af fransk overklasse fra før revoulutionen, så umiddelbart kan det være svært at forestille sig den i jakkesæt og mode anno 2022. Men det fungerer faktisk overraskende godt – til dels fordi Bente Lykke Møllers kostumedesign og scenografi er så gennemført esklusive i looket. Alt ånder af luksus i opsætningen, forstærket af de indkøbsposer fra luksuriøse modenavne og dyre genstande, som de medvirkende konstant har med sig på scenen. 

Staffan Valdemar Holms iscenesættelse af Christopher Hamptons dramatisering af Chordelos oprindelige brevroman er tro mod teksten, men moderne i sin tilgang til den. Forestillingen er meget fysisk, især godt hjulpet på vej af Bill Holmbergs koreografi, som er en vital og vigtig del af forestillingens succes. 

At se parralellen til 1780'ernes opulente Paris og vores tids higen efter luksus er godt tænkt, og forestillingen holder et spejl op for sit publikum, for vi kan godt genkende de mennesker, vi ser på scenen. Man kan sige, det er mærkeligt at der bliver skrevet så mange breve og talt om, at duellere i et moderne set-up. Ingen duellerer i dag, og hvis vi skulle vente på, at PostNord afleverede de mange breve, ville det blive en lang forestilling. Men det meste af tiden generer den moderne indpakning altså ikke.

Det er dels også, fordi skuespillerne på scenen er så gode i deres roller, at vi med det samme er med dem i deres intrigespil. Tammi Øst sitrer af overlagt intrige og farligt spil ud i den mindste bevægelse. Casper Crump er lige vel brovtende som den forførende Valmont, men Ulla Henningsen matcher Tammi Øst i overlegen overklasse skuespil som den beskyttende mor til Birgitte Hjort Sørensens fromme jomfru, der må give efter for begæret. Som de unge er William Halken og Maria Reuther helt rigtige i deres naive udtryk. 

Man kan sagtens tillade sig at blive forført i skuespilhuset, men det vil være en dårlig idé at prøve samme farlige forbindelser derhjemme.