Skostterne flyver højt i Balanchines Skots Symfoni der danses sammen med Bournonvilles Sylfiden., Foto Per Morten Abrahamsen
Den Kongelige Ballet byder på dobbelt skotsk i et balletprogram, hvor både Balanchine og Bournonville viser romatiske trin inspireret af den skotske natur.
Titel:
Skotsk Symfoni og Sylfiden
Teater:
Det Kongelige Teater, Gamle Scene
Spilleperiode:
Frem til 21. september 2023
Hvor Balanchine i Skotsk Symfoni sporadisk leger med sagnet om den flyvske sylfide og den drømmende mand, er Bournonville mere håndfast i sin udødelige klassiker om netop Sylfiden, som Nikolaj Hübbe efter eget udsagn har givet en romantisk bearbejdelse.
Vi åbner med Balanchines lette og uskyldige leg med Sylfiden og inspirationen fra det København og Skotland, han besøgte, inden han skabte balletten, der fik premiere i 1952 i New York. Det er ikke en af Balanchines ofte opførte balletter, og den er da heller ikke mere end en fin men forglemmelig ballet, hvor de luftige sylfider bliver løftet rundt af mænd i kilt - undtagen Jonathan Chmelensky, der var iklædt sorte tights, så han mere lignede en, der var på jagt, eller fra den periode hvor kilten var forbudt i Skotland. På jagt er han da også efter Holly Dorgers indtagende Sylfide, og de to får skabt nogle fine øjeblikke sammen. Tara Schaufuss får også skabt opmærksomhed med sin kække skotske solo, og korpset viser en flyvende let udførelse af Balanchines koreografi til Mendelsohns skønne symfoni, der netop har navnet Skotsk Symfoni.
Men det er jo Bournonvilles Sylfiden, der er aftenens hovedattraktion. Og denne klassiker er et af hovedværkerne i romantikkens ballethistorie. Så det er glædeligt, at Nikolaj Hübbe i denne version satser på netop romantikken, med hjælp fra Anja Vang Kragh og Mia Stensgaards luftige og lyserøde scenografi og kostumer. Men det romantiske skal komme indefra, og her var Stephanie Chen Gundorph en vidunderlig sfærisk Sylfide og Alexandre Bozinoff en flot springende James, men den store ulykkelige romantik oplevede man ikke i dem. Christina Michanek var til gengæld fuld af følelser og farlighed som Heksen Madge, mens Alexander Stæger og Camilla Ruelykke Holst som Gurn og Effie fint gav jordisk balance til det flyvende førstepar.
Historien forsvinder dog lidt i utallige tæpper og draperier, som gør det lidt svært at fokusere på danserne på scenen, men der blev danset sikkert i denne skostke aften på Gamle Scene.