Unge rebeller i smuk musical

Det unge, amerikanske forbryderpar Bonnie & Clyde er nok mest kendt fra filmen fra 1967 med Faye Dunaway og Warren Beatty i de to hovedroller. Opsætningen af musicalen om samme par på Odense Teater tager også afsæt i filmens verden, ved at scenografien bevidst er filmkulisser, og ensemblet er instruktører, sminkører, kamerafolk og andet. 

Det giver forestillngens to hovedpersoner den opmærksomhed, som de, siden de var små, har søgt efter. Både Bonnie og Clyde drømmer om berømmelse. Hun som filmstjerne, han som gangster. I det fattige USA i 1930'erne møder de to hinanden, og vejen som forbrydere er umiddelbart nemmere end vejen som filmstjerner. 

De to forelsker sig og opnår pludselig den berømmelse, de eftersøgte, men det bliver så med politiet i hælene og en voldsom slutning. I musicalen bliver det formidlet i skønne melodier og sange af Frank Wildhorn, som er mester i at skrive gode melodier, men knapt så stor mester i succesrige musicals. Bortset fra Jekyl & Hyde, der gik på Broadway 1543 gange tilbage i 1997 - 2001, og The Scarlett Pimpernell, der havde premiere i 1998 og gik 772 gange, er det ikke rigtigt lykkedes at følge op med længerespillende hits på Broadway. Bonnie & Clyde fik kun 36 opførelser på Broadway, da den havde premiere der i 2011, men den fik siden en succesrig opførelse i London i 2022, og den version er nu på en stor turne rundt i hele Storbritanien. Musikalsk er den nok en af Wildhorns teatermæssigt mest  vellykede og varierede med en fin balance mellem de ballader, han er så berømt for, og numre, der ligger i stil med den tidsperiode, forestillingen foregår i. 

Det er lykkedes Odense Teater at skabe en meget inderlig og personlig udgave af musicalen og dens to hovedpersoner. Clara Sophia Philipson og Christian Collenburg som Bonnie og Clyde er begge meget velsyngende og charmerende, men med en farlig indre vildskab og dødskurs. Et par som på grund af samfundets sociale svigt ikke kan se nogen anden udvej end at skyde og røve sig vejen ud. Læg så dertil Wildhorns gribende sange, og vi er som publikummer suget ind i deres vilde liv. 

Rundt om de to hovedpersoner er der et yderts veloplagt og velspillende ensemble, der også forstår at yde Frank Wildhorns musik retfærdighed. Her står især Cecilie Gerberg og Niels Skovgaard Andersen ud som Clydes bror og svigerinde. Der medvirker også nogle yderst talentfulde børn, og forestillingen fuldendes af det flot spillende orkester og Benjamin La Cours flotte scenografi og kostumer. 

Rebekka Lund har skabt en effektiv koreografi, der også får noget Hollywood-glamour ind, og det hele er samlet på smukkeste vis af iscenesætteren Martin Lyngbo.