Nøddeknækkeren i Tivoli hitter med sin fine danske hygge. , Foto Henrik Stenberg
For 6. gang præsenterer Tivoli den 12 år gamle udgave af Nøddeknækkeren transformeret til et Tivoli anno 1874. Denne gang opgraderet med nyt magisk lysdesign ved den finske lysdesigner Mikki Kunttu, nye kostumer til snurretoppene og heldigvis atter med det velspillende symfoniorkester Tivoli Copenhagen Phil dirigeret af Christian Øland. Tjajkovskijs musik er jo smør for øregangene og til tider ren hitparade. Skønt! Jeg har genbesøgt min anmeldelse fra 2014, hvor jeg også var ganske positiv men dengang var der båndmusik!
Titel:
Nøddeknækkeren
Musik:
Tjaikovski
Libretto:
Henrik Lyding og
Peter Bo Bendixen
Koreografi:
Peter Bo Bendixen
Scenografi:
Dronning Margrethe
Periode & sted:
Tivolis Koncertsal
30.11-29.12.2024
Da juleaften er slut, og alle er til sengs, lister Clara sig ned til sin nøddeknækker, som hun har glemt under juletræet. Der falder hun i søvn, og så sker der jo ting og sager med nøddeknækkersoldater i kamp med mus, snevejr og ballonfart til drømmeeventyrlandet Tivoli i det magiske skumringslys, som vi husker fra om sommeren. Alle de kendte figurer som tivolikontrollørerne og ikke mindst fra pantomimerne er der også: Harlekin, Columbine og Pjerrot fører naturligvis an med børnene klædt i lysende geniale hætter formet som de ikoniske lampeglas, der kan ses på buerne over havegangene og omkring Tivolisøen samt på facaden af Koncertsalen. Hvem står for dem? Det gør såmænd vores abdicerede dronning Margrethe, som står for hele scenografien. Hun nejede for os fra scenen ved repremieren mens hendes søn og hans familie og hendes to søstre applauderede sammen med os andre.
Dronning Margrethes glæde ved stærke farver – og sans for at sætte dem sammen – fornægter sig bestemt ikke. Det har man efterhånden oplevet en del gange i sommersæsonen på Pantomimeteateret, senest med den vellykkede eventyrballet Klods-Hans (der var han igen, ham HCA).
Idéen med, at blomstervalsen har både en sommer- og efterårsdel og ikke mindst en vinterdel, hvor der danses, som stod man på skøjter, er sød og herlig som så mange andre detaljer i forestillingen.
Og så er der jo dansen og danserne, der mestendels er en fornøjelse. Ingen nævnt – ingen glemt. Mange af danserne genkendes dog med glæde fra alle de dejlige sommeraftener på de nye bænke foran Pantomimeteatret netop fra 1874 (150 år!).
Fire stjerner og en anbefaling til selve forestillingen isoleret set og en ekstra stjerne oveni hatten for at give os en dansk, juelaftens-, TivoliNøddeknækker med live orkester og max hygge- og genkendelighedsfaktor, hvor meget af det, man ser på scenen, kan nydes både før og efter forestilingen, da entreen til Tivoli er med i billetprisen.