Alene omgivelserne i Politigården er smukke og unikke, men i år følger dansen så sandelig med på et niveau, der er det bedste i mange
år.
TITEL:
COPENHAGEN SUMMER DANCE
TEATER:
DANSK DANSETEATER I POLITIGÅRDEN
SPILLEPERIODE:
8. – 14. AUGUST
Vi begynder smukt og stemningsfuldt med Michala Petri solo på sin fløjte. Et nykomponeret værk, Tonekædedans, bliver en klangfuld, virtuos men også lidt lang ouverture.
Aftenens første koreografi er af Stefanos Bizas, som er danser i Dansk Danseteater. Han har skabt en kærlighedshistorie, som han danser sammen med Alba Nadal fra Den Kongelige Ballet. Det gør de med masser af løft og spændende trin til smuk musik af bl.a. Johan Sebastian Bach – en smule strammere ville have været endnu bedre.
Værk nummer to af gæstekompagniet BundesJugendBallett er for mig aftenens dansemæssige højdepunkt. Wubkje Kuindersmas opfindsomme koreografi med tre dansere rundt om en bænk har reminiscenser af bl.a. Petr Zuska og John Neumeier selv (BundesJugendBallett er hans juniorkompagni). Det er toptrænede og teknisk skarpe dansere, der både danser på og med bænken til Mahlers meget smukke musik. Her stod tiden nærmest stille i Politigården. Meget gribende!
Første afdeling slutter med Tim Rushtons egen lille fornøjelige DRUMS til ledsagelse af Paulo Villegas på percussion. Det er løssluppent, sexet og med et glimt i øjet danset af Dansk Danseteaters yderst præcise og flirtende dansere. Man går sandelig til pause i løftet stemning.
Andel del begynder med saft og kraft i et uddrag fra Tim Rushtons seneste helaftensforestilling, Firebird. Det efterfølges af et spændende bekendtskab med det taiwanske kompagni B. Dance. De to dansere viser karakterer og trinsammensætninger fra en fjern og eksotisk verden, men alligevel nærværende og moderne.
Fabio Liberti og Joe George fra Dansk Danseteater har sammen med Michala Petri godt samspil og fornøjelig sommerlig energi i Tim Rushtons legende herreduet.
Aftenen slutter med dansere fra Den Kongelige Ballet i Alessandro Sousa Pereiras rituelle urdans KRASH. Værket virkede i denne sammenhæng en smule monotont i trin og musik – heldigvis smed danserne mere og mere af tøjet som koreografien skred frem.
Alt i alt var det en sjælelig glad aften i Politigården, som man bestemt burde unde sig selv!