Tvind i med og modvind

Det er klogt nok helt uden Mogens Amdi Petersen som person på scenen – ligesom de seneste år i Tvind er han den usynlige magt, kaldet "de andre". Vi får i stedet gennem de fem skuespillere og ene musiker, fortællingen om Tvind fra den spæde start i 1972 til skandalen ruller i 1997 – set indefra. Hvilke konsekvenser havde den både inden- og udenfor skolekollektivet.

Der bliver ikke gjort nar - eller karikeret unødvendigt: Tvind-kollektivets gode intentioner om at gøre verden til et bedre sted og hjælpe de fattige tages alvorligt, men et stykke hen ad vejen ændres fællesskabet til at minde mere og mere om en diktatorisk sekt - med bedrag og paranoia både indenfor og udenfor rammerne. Nettet strammes og facaden krakelerer hos de tro kollektivister. Det er godt og neddæmpet spillet af alle de medvirkende med især Martin Bo Lindsten og Iben Dorner som markante spillere og sangere.

For hvad er det der oftets går galt når mennesket prøver at gøre noget kollektivt socialt? Der er jo ikke noget galt med grundtanken i socialismen eller kollektivismen, men gang på gang mislykkes eksperimenterne fordi der altid er nogen der falder for fristelsen til at udnytte det fælles til egen vinding. Er vi mennesker bare ikke skabt til at tænke mest på andre og mindre på os selv - eller er det kun enkelte stærke individer der ødlægger det for de mange fordi vi har brug for en leder?

Det er interessant teater – og det er interessant skruet sammen på Teater V i Andreas Garfields manuskript , Julie Forchhammers scenografi, Jens Svane Boutrups instruktion og Sune Skuldbøl Vraas musikalske arrangementer af sange fra den tid forestillingen foregår i.

En flot og anderledes debatterende musicalforestilling der vil sætte gang i diskussioner hos tilskuerne.