Intenst familiedrama

Den ældste datters grav skal flyttes på grund af anlæggelsen af en ny vej til en flygtningelejr. De to yngste døtre, mor og far (dog kun til den yngste datter - alle har forskellig far) samles til genbegravelsen.

Det er første gang i 12 år at familien er samlet – med den yngste datter Livs on-and-off kæreste Toby som nyeste medlem. Det giver anledning til en masse gnidninger i den dysfunktionelle familie som er mærket af den ulykke hvori den genbegravede datter omkom.

Beskyldninger, usagte hemmeligheder og frustrationer kommer op til overfladen sammen med det had og den kærlighed der holder en familie sammen trods alt. En hilsen til de klassiske familiedramaer af Henrik Ibsen og Anton Tjekhov – men holdt i en nutidig ramme som et spejl for det Europa der lige nu minder om en familie der både vil væk fra hinanden og være sammen. De fremmede på den anden side af hegnet rykker også nærmere og nærmere, og der skal tages stilling til om de må komme indenfor eller skal holdes på afstand. Har penge en større værdi end ens egen kunstneriske og filosofiske integritet – og hvor megen uenighed kan et sammenhold tåle?

Der spilles intenst og nærværende med både nerve og dramatiske udbrud af Benedikte Hansen og Hans Rønne som det adskilte ægtepar, Maria Rich emmer af sitrende rodløshed som den mellemste datter, og Laura Skjoldborg og Morten Vang Simonsen er søde som de yngste i det sjælevridende drama – begge brikker i et manipulerende spil begået af familiens ældre medlemmer.

En flot og gribende teateraften af Jens Albinus i Rikke Juellunds dekoration der i takt med personerne bliver mere skrøbelig og gennemsigtig som forestillingen skrider frem.