Hvis du lægger vejen forbi Rådhuspladsen i København i disse dage, vil du kunne se, at midtersektionen af pladsen er afspærret af et gult hegn. Det gule hegn blev sat op i midten af sidste uge, og spekulationerne har været store, for hvad skal der nu ske med den plads, der samler os alle, når der feks. har været mindekoncert, når sportsfolk skal hyldes, når der er modeuge, og ikke mindst når Copenhagen Pride fylder Rådhuspladsen med glade mennesker, der fester.
Bag det gule hegn skal der i de kommende 8 måneder graves, og det vil sige her fra september og frem til maj måned i 2023.
Der graves på Rådhuspladsen, fordi Danmarks fjerdemest berømte springvand (ifølge Tripadvisor), nemlig Dragespringvandet, skal rykkes ind på midten af pladsen.
Lang proces
Allerede i 2016 besluttede Københavns Kommune, at springvandet skal have en mere central placering på Rådhuspladsen. Efter planen skulle Dragespringvandet have stået klar i foråret 2022, og det, ved vi jo allerede nu, ikke lykkedes helt.
Men går alt efter planen, så står Dragespringvandet klar til indvielse i maj måned 2023. Men det kan ændres gevaldigt, hvis de, der skal grave ud til springvandet, finder noget “interessant," for så vil arkæologerne blive tilkaldt, og det kan sætte processen i stå i flere måneder - hvilket i sidste ende kan bringe Copenhagen Pride i fare.
Det godt 104 år gamle springvand har i mange år stået hengemt i Rådhuspladsen udkant mod H.C.Andersens boulevard, men det er slut nu.
Springvandets historie
De fleste kan vist blive enige om, at det var en tarvelig placering, Dragespringvandet fik da det i 1954 blev rykket. Men kender vi egentlig historien bag springvandet?
Da Københavns Rådhus stod færdigt i 1902, blev der afholdt en stor udstilling, og overskuddet fra denne gik til at få et springvand. Det blev til i et samarbejde mellem de to kunstnere Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard, men det første udkast var egentlig af Skovgaard, der var med i en konkurrence om et springvand til der, hvor “Storkespringvandet” står i dag. Skovgaard vandt ikke den konkurrence, men heldigvis trak han projektet op af skuffen igen, og han og Bindesbøll lavede det Dragespring, vi kender i dag.
Springvandet fik hurtigt øgenavnet “spyttebakken”, fordi vandet stod til alle sider og ud på pladsen når det blæste. I 1908 var nok nok, og man fik lavet et ydre bassin. Sådan stod det indtil 1923, hvor man fik råd til at udbygge, og få tyren og dragen i toppen af springvandet og det endegyldigt blev færdigt. Da H.C. Andersens Boulevard skulle udvides i 1954, betød det, at man måtte flytte springvandet 25 meter ind mod pladsen, og der blev ikke plads til det ydre bassin, der blev lavet i 1909, og det blev derfor fjernet og senere placeret på Brønshøj Torv i 1973 - dog kun indtil 2001, hvor det igen blev taget ned og sat på lager.
Men om otte måneder kan vi se frem til, at Rådhuspladsen får sit Dragespringvand tilbage, på 100-året for, hvor det oprindelig stod færdigt.
Hvordan Copenhagen Pride så vil takle tilstedeværelsen af et springvand omgivet af et ydre bassin på 150 m2 midt på Rådhuspladsen, vil tiden vise.
Foto: Københavns Kommune