Foto AI

Her er årets 8 DMGP-bidrag

Af Elvir Pelešević 6. februar 2025

I dag offentliggjorde Danmarks Radio de 8 sange og kunstnere, der om mindre end en måned skal dyste om at repræsentere Danmark i verdens største sangkonkurrence, Eurovision Song Contest. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark ikke har klaret sig godt i Eurovision Song Contest de seneste år. Lige siden 2019 har Danmark ikke formået at kvalificere sig til finalerunden i verdens største tv-show. Dengang sang Leonora “Love is Forever” i den portugisiske hovedstad Lisabon. 

Derfor hviler der ekstra pres på Danmarks Radio om snart at levere et godt resultat i Eurovision Song Contest, for lige nu er Danmark det land, der er gået flest år uden at nå en finale. 

Den evigt optimistiske Danmarks Radios Grand Prix-chef Erik Struve Hansen har til trods for dårlige resultater ikke kastet håndklædet i ringen… endnu. Også i år lover han, at Danmarks Radio har fundet masser af kvalitet og konkurrencedygtighed i de 8 sange, der skal kæmpe om at forsvare de danske farver i Basel, Schweiz, hvor årets Eurovision Song Contest afholdes til maj.

Dansk Melodi Grand Prix 2025 - deltagere 

Ved et pressemøde i DR’s Koncerthuset torsdag morgen blev sløret for årets Melodi Grand Prix’s deltagere endelig løftet. 

Der er tale om - ikke overraskende - to tidligere X-Factor deltagere (Marya Apollonia og Andreas Kruse), samt en tidligere deltager i Eurovision Song Contest (Tim Schou) og en række ret ukendte kunstnere, som ikke vil vække genklang hos ret mange seere og lyttere. Det betyder, at der efter årets konkurrence er hele 17 tidligere X-Factor-deltagere, der har været med i Dansk Melodi Grand Prix. Det er vist også en slags rekord i sig selv. 

På sangskriverfronten vender Remee, som har vundet alle de tre gange, han tidligere har haft en sang med i Dansk Melodi Grand Prix tilbage. Remee har dog ikke klaret sig lige så godt i den internationale konkurrence. Der er kun ét dansksproget nummer i årets grandprixfelt med titlen “Allez, Allez”, der bliver fremført af sangeren Hervé Toure.

Her er alle 8 årets bidrag i Dansk Melodi Grand Prix:

Marya - I Belong To Me

Tim Schou - Proud 

Max Ulver - Supernova

Hervé Toure - Allez Allez

Maria Mathea - Air

Adel the Second - The Unluckiest Boy Alive

Sissal - Hallucination 

Andreas Kruse - Hear My Prayer

Sangene er tilgængelige på https://www.dr.dk/event/melodigrandprix/hoer-sangene-nu-her-er-deltagerne-i-dansk-melodi-grand-prix-2025  og via diverse musiktjenester.

Dansk Melodi Grand Prix finder sted den 1. marts i Jyske Bank Boxen i Herning med Sara Bro og Stéphanie Surrugue som værter. Konkurrencen vil blive afgjort over to afstemningsrunder på baggrund af stemmer fra seerne og en ekspertjury, hvor vægtningen i begge afstemningsrunder er 50 % seerstemmer og 50 % jurystemmer. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce
 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Hvordan skal rejsen i 2025 forgå?

I takt med at klimakrisen eskalerer, bliver spørgsmålet om, hvordan vi rejser, stadig mere presserende. Skal v...

Er det et fly? Er det et tog? Eller er det en bus? Man kunne næsten tro, vi taler om Superman, men sandh...

”Barberen i Sevilla” voldtages på Operaen

Endnu et mesterværk bliver ændret forfra og bagfra i et tvivlsomt forsøg på at nå de brede masser, når Martin ...

8. feb
Korpset hos den Kongelige Ballet leverer en flot Blomstervals i en ellers søvnig udgave af klassikeren Tornerose.

Søvnig Tornerose

Den Kongelige Ballet har haft repremiere på Christopher Wheeldons ikke synderligt vellykkede udgave af klassis...

2. feb
Operaen er igen ramme om en flot Kapelkoncert.

Endnu en kapelkoncert, endnu en succes

Det Kongelige Kapel fik besøg af to engelske gæster, der sammen med kapellet optrådte med østrigsk musik. De...

1. feb
 Angelina Jolie som Maria Callas

Misvisende Callas-fantasi er guf for fetichister

Instruktør Pablo Larraín og forfatter Steven Knight, der også samarbejdede om filmen ”Spencer” fra 2021, der h...

31. jan