Sissel, Foto Annette Schliterchkrull DR 0-025-25-0201-0

Sissal vinder DMGP med Hallucination

Af Elvir Pelešević 1. marts 2025

Når Eurovision Song Contest løber af stablen i Schweizs tredjestørste by, Basel, om mindre end tre måneder, vil Sissal repræsentere Danmark med sangen ”Hallucination”.

Lørdag aften blev der i Jyske Bank Boxen i Herning afholdt den 55. udgave af Dansk Melodi Grand Prix som afslutning på en længere proces, som startede i efteråret 2024, da Danmarks Radio inviterede danske og udenlandske sangskrivere til at sende sange ind til konkurrencen. De var to vante værter, Sara Bro og Stéphanie Surrugue, der igen i år fik æren af at guide os igennem landets største musikkonkurrence.

Aftenens show var præget af, som sædvanligt, monsterlange og ligegyldige interviews, samt en underlig lyd, som der var masser af filter og støjreduktion på. De intetsigende og amatøragtigt fremførte sange, var pakket ind i uoriginale og dovne koreografier. Danmarks Radio har endnu engang bevist, at de har det hele i munden, når det kommer til kvalitet og ambitioner i forhold til Dansk Melodi Grand Prix. Det var pinefuldt at se på. Den eneste, der kunne være sin deltagelse bekendt, var veteranen Birte Kjær, der "stjal showet" under pauseunderholdningen med sit egne legendariske Eurovision-bidrag fra de glæde 80'er Vi maler byen rød

Deltagere:

  1. Mariya: I Belong To Me
  2. Tim Schou: Proud
  3. Max Ulver: Supernova
  4. Hervé Toure: Allez, Allez
  5. Maria Mathea: Air
  6. Adel The Second: The Unluckiset Boy Alive
  7. Sissal: Hallucination
  8. Andreas Kruse: Hear My Prayer

I første afstemningsrunde blev der stemt tre ud af de otte sange videre til anden runde. Der kunne stemmes både i appen og på sms. De tre sange, der går videre til anden afstemningsrunde, blev udvalgt på baggrund af ugens stemmer og aftenens seerstemmer fra app og sms, samt stemmer fra en fagjury, hvor vægtningen var 50% seerstemmer og 50% jury. Fagjuryen bestod efter sigende af grandprixfans fra ti forskellige lande, som vi dog aldrig fik navnene på. Så meget for åbenhed og gennemsigtighed. De tre sange, der fik flest stemmer og gik videre til superfinalen (tilfældig rækkefølge) var:

  1. Tim Schou: Proud
  2. Sissal: Hallucination
  3. Adel The SecondThe Unluckiset Boy Alive

I anden afstemningsrunde blev alle stemmerne nulstillet, og ligesom i første afstemningsrunde var det igen en kombination af app- og sms-stemmer fra seerne og fagjuryens stemmer, der afgjorde aftenenes resultat, som så således ud:

  1. Sissal: Hallucination (38%)
  2. Tim Schou: Proud (37%)
  3. Adel The Second: The Unluckiset Boy Alive (25%)

Hvis seerne alene skulle udpege årets danske bidrag i Eurovision Song Contest, ville de have valgt Tim Schou, idet han fik flest seerstemmer svarende til 23%. Sissel fik 18% seerstemmer. Det er tredje år i træk, at seernes favorit ikke vinder Dansk Melodi Grand Prix.

Det betyder, at vinderen af årets Melodi Grand Prix blev Sissal og skal dermed forsvare de danske farver i Basel til maj. Vindersangen Hallucination er i øvrigt skrevet af Malthe Johansen, Chris Chordz, Line Spangsberg, Marcus Winther-John og svenskerne Linnea Deb og Melanie Wehbe. Den sidstnævnte var også med til at skrive sidste års danske bidrag Sand.

Danmark skal optræde i Eurovision Song Contest’s anden semifinale den 15. maj. Hvis Sissal formå at kvalificere Danmark til den store finale den 17. maj vil de være første gang siden 2019. 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Vi To

Vi to – en stærk børneforestilling, der tryllebinder både børn og voksne

Vi to på Teatret Masken er en rørende og modig børneforestilling båret af to fremragende præstationer: Nicolai...

11. dec

Lose Yourself – når manden mister kontrollen

På Aveny-T forvandler Lose Yourself maskulinitet til performancekunst i et intenst, sveddryppende og dybt sans...

5. nov
 Dmitriy Karpenko

Et KONFETTI-show ud over det sædvanlige

Wallmans er tilbage – og denne gang med et show, der sprudler af farver, musik og overraskelser: KONFETTI. Det...

2. okt

Se gennem aske – og ind i hjertet

Se gennem Aske” er et nænsomt, råt og dybt ærligt portræt af kærlighedens efterdønninger – en film, der brænde...

16. sep