Det begynder at blive koldt om fødderne, men varme findes et sted

Af John Jakobsen 22. oktober 2019

Uanset hvilket par sko der bæres, så er det et faktum at Hans Rønnes befriende måde at iscenesætte døden både berører og bevæger publikum på tragisk/komisk vis. 

Teater
Teatret Svalegangen, Aarhus

Spilleperiode
21. okt - 2. nov. 2019
Tirs-fre. kl 19.30
Lør. kl 16.00

Varighed
a. 70 min.

Pris:
195 kr.

Medvirkende:
Hans Rønne

Tekst:
Hans Rønne

Iscenesættelse:
Lars Knutzon

Scenografi:
Gitte Basstrup

Lys & teknik:
Poul Jespsen


"Jeg vil ånde luften i fulde drag
synge Gud en sang for den lyse dag
Takke ham, at morgenen mig end er sød
at mig dagen fryder, trods synd og død"


Melodi: Oluf Ring ca. 1915.
Tekst; Jakob Knudsen, 1891.

En dag skal vi alle dø, men hvornår er der ingen der ved - Heldigvis.
Men det vi ved er at vi har et aktivt valg i hvordan vi lever livet før og efter sygdom og død i den nærmeste omgangskreds. Alle har et aktivt valg i hvordan den dybe sorg, længslen og uretfærdigheden, som døden bringer med sig håndteres.

Hans Rønne tager sagen i egen hånd, tager bladet fra munden og tager publikum med ind i en levende og medrivende monolog om det at ældes og det at dø. Uanset hvor forberedte på døden man nu end kan være, så er egne følelsers reaktionener utilregnlige, når de havner midt i kaos. Kaos hersker fra starten da lydmanden starter musikken før Hans når at få sine nye sko på. Han var overhovedet ikke klar, ikke klar til at iscenesætte sin iscenesættelse af dødens tabuiserede faktum - at den ikke kan undgås uanset hvad. 

Kan døden være selvforskyldt, medmindre det er et aktivt valg? Hvad sker der når vi dør?
Bliver kroppen liggende og det indeni flyver til Valhalla i Norge, ligesom nabopigens kat? Eller må vi være skarpe på hvordan vi i livet bevæger os og udfylder kondiskoenes skaller? Hvornår vælger vi at løbe eller hvile for at få alt det bedste med fra livet og endelig hvordan er vi som hinandens støtte og trøster når livet bliver for svært? Alt dette og meget mere får Hans belyst i sin blot 70 minutter lange, yderst vellykkede forestilling på scenen.

Der hersker ingen tvivl om et stort talent, erfaring og mod til at gå så tæt på de tungeste følelser at flere publikummer måtte ty til lommetørklæderne til sidst - som et tydeligt bevis på at instrukør Hans Rønne og Lars Knutzon i fællesskab har begået intet mindre end et mesterværk.

Tjek os ud

Teater

Annonce
 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Hvordan skal rejsen i 2025 forgå?

I takt med at klimakrisen eskalerer, bliver spørgsmålet om, hvordan vi rejser, stadig mere presserende. Skal v...

Er det et fly? Er det et tog? Eller er det en bus? Man kunne næsten tro, vi taler om Superman, men sandh...

  Antique, My Number One

Eurovision 2005: Jubelår i Kyiv og græsk sejr med Helena Paparizou

Vi er nu nået til 2005 – året hvor Eurovision kunne fejre sit 50-års jubilæum. Det blev markeret med et farver...

12. maj
 Nocturne - secret garden

Eurovision 1995: En nordisk sejr med stilhedens kraft

Vi fortsætter vores rejse og lander i året 1995 – en tid, hvor Eurovision tog en mere kunstnerisk drejning med...

11. maj
 La det swinge

Eurovision 1985: Norsk triumf og Grand Prix-hygge i Göteborg

Vi er nået til 1985 i vores tidsrejse gennem Eurovisionens historie. Et år, hvor Norge for første gang smagte ...

10. maj
 Ding-A-Dong

Eurovision 1975: Sveriges debut som værtsland og starten på det pointsystem, vi kender i dag

Vi fortsætter vores rejse gennem Eurovisionens historie og gør nu stop ved året 1975. Det var året, hvor Sveri...

8. maj