Kristian Halken som Statsminister Scavenius mellem politiske hunde på Bådteatret., Foto Miklos Szabo

Det danske forbehold

Af Per Lundsgaard 26. august 2020

Den lille intense forestilling Scavenius på Bådteatret holder et spejl op for den danske folkesjæl og fortæller om at overleve blandt hylende politiske hunde.

Titel: Scavenius

Teater: Bådteatret

Spilleperiode: 24. august - 5. september

 

Bådteatret i Nyhavn byder på årets første indendørs teaterforestilling i den nye teatersæson midt i corona-pandemien. Det gør de med et historisk lærerigt drama baseret på virkelighedens Erik Julius Christian Scavenius som Kristian Halken både har været dramatiker på og som han spiller hovedrollen i. 

Det er en historie om en mand der prøver at få Danmark gennem 2. verdenskrig uden at få alt for store problemer med den tyske besættelsesmagt. Scavenius blev først nødtvunget til at være Udenrigsminister og senere Statsminister i det mørke år under besættelsen. Desuden er der problemer på hjemmefronten, hvor han vil forlade konen til fordel for en yngre kvinde der viser sig at være bedre til at indordne sig under den tysker overmagt end Scavinius kone Emma - der advarer om hvad det diplomatiske spil der spilles kan ende i når krigen engang er overstået - helst med et tysk nederlag.

Men det er også en forestilling der sætter et spejl op for sit publikum omkring den danske mentalitet i krisesituationer og er det muligt at være både en folkehelt og en diplomat der prøver at få landet sikkeret i gennem en krisesituation. 

Spændende er det, og interessen holdes fanget især på grund af Kristian Halkens menneskelige, nuancerede underspillede portræt af Scavenius selv. De andre omkring ham er mere karikerede - nogle rent bogstaveligt udført af dukker lignende hunde, grise, æsler og ørne. Bogstaveligt en flok politiske hunde at Scavenius er oppe imod og blandt. Hitler er dog ikke et dyr - men en lettere hysterisk Thomas Bang, der ikke helt formår at få ondskaben ind under huden på publikum - eller figuren. 

Nogle gange virker iscenesættelsen af Rolf Heim lidt ufærdig, men man må regne med at forestillingen bliver en smule mere jævn end den var til premieren. Udover de to nævnte herrer medvirker Pernille Nedergaard Haugesen og Jeanette Lindbæk Birk som både de to kvinder i trekantsdramaet med Scavenius i midten, og i en masse andre roller som de effektivt hopper ind og ud af - med og uden dyr.

Nævnes skal også en meget flot og velfungerende scenografi af Jonathan Hjorth som Sonja Lea har lavet flot lysdesign til. Janus Jensen har sørget for at vi hele tiden er i en intens lydkulisse der passer godt til den dramatiske historie vi er vidner til.

Scavenius på Bådteatret er godt og spændende teater om en mand samtiden dømte som en forrædder og som eftertiden har svært ved at placere i en boks - måske prøvede han bare at overleve i en krise.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Operaen ligger scene til Det Kongelige Teaters festlige Nytårskoncert.

Festlig nytårskoncert i operettens tegn

Programmet til Det Kongelige Kapels nytårskoncert på Operaen var en markant forbedring ift. sidste år, selvo...

31. dec

Jul med fortidens store divaer: Anden søndag i advent

Ukendt komponist, arr. Wade: “O come, all ye faithful”. Fra Elisabeth Schwarzkopfs julealbum ”The ElisabethSch...

8. dec
Mozart i Ikea er ikke en god kombi på Malmø Opera.

Malmö maltrakterer Mozart

Malmö Opera har lånt danske Katrine Wiedemanns opsætning af Mozarts ”Così fan tutte”, der oprindeligt havde ...

4. dec
Nøddeknækkeren i Tivoli hitter med sin fine danske hygge.

Nøddeknækkeren og Tivoli - stadig et godt match

For 6. gang præsenterer Tivoli den 12 år gamle udgave af Nøddeknækkeren transformeret til et Tivoli anno 1874....

4. dec