De fire medvirkende i Becketts klassiker Mens vi venter på Godot på Sorte Hest., Foto Robin Skjoldborg

Mens vi venter på vejen ud

Af Per Lundsgaard 7. september 2020

Teatret ved Sorte Hest har kastet sig over Samuel Becketts absurde klassiker Mens vi venter på Godot - som faktisk bliver meget aktuelt i en verden der venter på en vej ud af en krise.

Titel: Mens vi venter på Godot

Teater: Teatret ved Sorte Hest

Spilleperiode: 4. september - 10. oktober

Klassikeren Mens vi venter på Godot er blevet spillet mange gange før, så lige så mange skuespillere har givet liv til de to vagabonder Estragon og Vladimir ikke kun i Danmark - men i hele verden. Becketts skuespil fra 1953 er nemlig en hyppig gæst på teaterscener kloden rundt.

Der er også en masse fortolkningsmuligheder i sin absurde opbygning. De to mænd Estragon og Vladimir mødes ved en landevej for at vente på Godot, der skal tage dem med videre og væk fra den fastlåste situation de er midt i, og som synes uendelig trist og deprimerende. Eneste afveksling er et brutalt besøg af magtmennesket Pozzo med tjeneren Lucky i stram snor. 

På Teatret ved Sorte Hest får vi en version der går tæt på sine figurer - i og med at det er et lille teater, men også i spillet og stemmeføringen. Vi kan faktisk ikke komme tættere på de medvirkende end i dette lille charmerende og varme teater, og det gør at der kan komme et utal af fine underspillede nuancer i både sprog og spil og det absurd sjove kan pludselig blive hjerteskærende ægte. Det er hvad der gør denne opførelse så fin og speciel og Nicolas Bro som Estragon og Mads Wille som Vladimir er begge rørende morsomme og gysende gribende mens Steen Stig Lommer er både brovtende brutal og ynkelig som Pozzo og Kristoffer Helmuth giver Lucky en farlighed der gør at vi som publikum bliver interesseret i at vide mere om ham. 

Becketts skuespil rammer ekstra hårdt lige nu i en verden hvor vi alle ser ud til at gå og vente på Godot der skal føre os ud af den Corona-krise vi befinder os i - en vej ud af ensomheden og isolationen. 

Maria Vinterberg har iscenesat med en grundighed og sans for detaljer der dog i begge akter for forestillingen til at løbe en smule tør for tempo og intensitet. Dekorationen af Marianne Nilsson er en enkel livets landevej, en den gør også at man fokuserer på skuespillerne. 

Det er en forestillingen der til trods for sin alder taler til et publikum lige nu - man venter gerne i så godt selskab i de næsten tre timer forestillingen varer.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

To af de dygtige dansere i Signe Fabricius flotte Hanedans i den corona-opdaterede Maskarade på Operaen.

Maskarade i en corona-tid 

Den Kongelige Opera har genopsat Kasper Holtens udgave af Carl Nielsens nationalopera Maskarade i en ny corona...

7. dec
Mathilde Arcel Frock formidler fint ensomheden hos unge i en verden styret af sociale medier.

Ensomme unge

Aveny T har oprettet en scene der skal præsentere ung ny dramatik og være en platform for vækstlaget af nyudda...

2. dec
Tre af de medvirkende dansere i Black Box Dance Companys nye forestilling PUNK - a rebel never dies.

Oprør fra de unge

I am too drunk to fuck råber den ene kvindelige danser i forestillingen PUNK - a rebel never dies der lige nu ...

19. nov
Operaen Intet på Det Kongelige Teater er primært for og med de unge - men vi andre kan også godt kigge med.

Farlig ungdomsleg 

Den Kongelige Opera har sat en ung opera på programmet der også henvender sig til de unge - og den er yderst v...

15. nov