Der er dækket op til intens drama på Husets Teater og Ibsen-klassikeren Lille Eyolf., Foto Henrik Ohsten Rasmussen

Ibsen til nutiden

Af Per Lundsgaard 20. september 2020

Husets Teater sætter Henrik Ibsens skuespil fra 1894 op i en skarp moderne opsætning der gør den uhyggelig nærværende.

Titel: Lille Eyolf

Teater: Husets Teater

Spilleperiode: 19. sptember - 24. oktober

Det er en næsten skrabet scene der møde os på Husets Teater, en scene der er sat til tæt drama mellem fire mennesker, og en scene der giver plads til at man kan fokusere på ordene og følelserne. En præmis at Liv Helm mesterligt får frem i sin iscenesættelse og bearbejdelse af Ibsens skuespil fra 1894, der sidst var oppe på Det Kongelige Teater i 2006. 

Vi møder ægteparret Rita og Frederik, der har den handicappede søn Eyolf. Frederik er vendt tilbage fra en længere rejse for at skrive sin bog om det menneskelige ansvar, og Frederiks halvsøster Asta kommer ofte forbi for at hjælpe med at passe lille Eyolf, det samme gør ingeniøren Bjarke der gerne vil have Asta med op nordpå hvor han skal begynde sit nye projekt med at plante træer. Asta er dog temmelig afvisende overfor Bjarke da hun er hemmeligt forelsket i sin halvbror. Rita angrer at Frederik ikke kun er hendes og hun aner en jalousi overfor Asta, men skyder mest skylden på lille Eyolf som den der kommer imellem dem. Dramaet eskalerer da Lille Eyolf dør i en drukneulykke, og alle kortene kommer på bordet i både et ægteskabligt som i et søskende-drama.

Vi er tryllebundet af spillet fra de fire medvirkende, der er egentlig en rolle som en Rottejomfru der lokker rotter ud af huse og ned til vandet for at drukne - men hun er udeladt i denne version, og det gør stykket stærkere at det faktisk er Rita og Frederik der selv presser Eyolf ned til vandet, og til sin død. Skylden er ved at æde dem op - også fordi de er skyld i drenges handicap, han faldt på gulvet mens de havde sex på bordet hvor han lå - og Signe Egholm Olsen og Jens Albinus giver os et førsteklasses indblik i de to menneskers fortvivlelse og skyldfølelse. Asta August emmer af indestængte følelser som navnesøsteren Asta, mens Mikkel Becker Hilgart er sødt kejtet som den godhjertede ingeniør der pludselig havner i et drama han ikke har den store lyst til at være en del af.

Husets teater præsenterer klassisk drama til nutiden, blændende godt spillet og formidabelt forløst af iscenesættelsen.

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

 Copenhagen Gay Choir

6 stjernet koncert i Eliaskirken

Eliaskirken på Vesterbro var fyldt til sidste bænk, da Copenhagen Gay Choir inviterede til forårskoncerten Won...

10. maj
 Jeanne D'Arc - teater Sort-hvid

En sanselig slagmark på Sort/Hvid

JEANNE D’ARC på Sort/Hvid Teater er en kompromisløs sanseoplevelse, hvor publikum suges ind i et råt og rituel...

25. apr

En musical, der rammer lige i hjertet

Den danske opsætning af Dear Evan Hansen på Det Kongelige Teater er en sjældent rørende musicaloplevelse. Med ...

7. mar

”Pillion”: Sårbarhed på to hjul – poetisk og præcis, fremhæver filmens tema.

I Pillion udforsker instruktør Harry Lighton en usædvanlig kærlighedshistorie mellem to mænd, der mødes i et B...

26. feb