Kølig aften med kølig dans

Dansk Danseteater er igen værter for Copenhagen Summer Dance, som også i år foregår i imponerende omgivelser på Ofelia Beach. Efter sidste års forfejlede udgave var man spændt på, om årets Summer Dance havde genfundet sin tidligere form. Det havde den desværre ikke, men heldigvis var Holstebro Dansekompagni forbi med en meningsfuld koreografi af den talentfulde unge danske koreograf David Price, der også er associeret kunstnerisk leder ved kompagniet, der er ledet af dygtige Marie Brolin.

Marie Brolin var selv på scenen sammen med kompagniets kvindelige dansere og gæstedansere fra Ukraine i en særudgave af forestillingen Mit stille hjem. Koreografien er skabt igennem samarbejde og samtaler med tre ukrainske dansere, der er flygtet efter den russiske invasion. 

Det er blevet til et meget personligt værk fuld af karakter og fuld af nerve. Man mærker vigtigheden i fortællingen i hvert skridt og hver bevægelse på scenen, og den blæsende aften gav balletten en ekstra dimension af kvinder på flugt og kvinder, der danser på trods. Det var fængslende godt.

Dansk Danseteater derimod præsenterede to værker fuldstændig blottet for personlighed, men fulde af selvhøjtidelighed. 

Først fik vi Passing By af den unge koreograf Justin Rapaport, hvor to mænd går forbi hinanden og dermed pludselig mødes i dans, som var udmærket koreograferet men ikke havde det store at byde på, og føltes som noget, man har set utallige gange. Den kunne have været en fin bagatel, hvis kompagniets andet hovedværk, The Watchers, havde været bedre, end den var. 

The Watchers er ovenikøbet skabt direkte til Copenhagen Summer Dance for hele kompagniet af Dorotea Saykaly, og det må siges at være en fejlvurdering af, hvad en ballet skabt til Copenhagen Summer Dance skal være. Efter Mit stille hjem virkede The Watchers prætentiøs og selvhøjtidelig. Bevares, danserne var præcise i koreografien, der var fine øjeblikke, og musikken var velvalgt, men værket syntes ikke at ville noget. Det prøvede ihærdigt og var misforstået til en sommeraften, især efter at aftenens to andre værker ikke var til den direkte underholdende side. I Tim Rushtons tid som kunstnerisk leder formåede man til Copenhagen Summer Dance at mikse mellem den muntre underholdning og det mere stille og poetiske. Det sidste formåede Holsterbro Dansekompagni at gøre – Dansk Danseteater formåede hverken det første eller det sidste. 

Kompagniet synes stadig blottet for personlighed og retning. Man kan håbe, at den nye kunstneriske leder viser en vej, for som Danmarks mest støttede moderne kompagni, der skal ud på landevejen, skal de simpelthen være bedre til at lave forestillinger, der kan formå både at underholde og have en mening. The Watchers var ingen dårlig ballet – den havde bare ikke noget på hjerte, og dermed føltes den endnu koldere en vejret denne blæsende sommeraften.