Cake bliver årets show hos Wallmans kaldt, men det er meget svært at se hvorfor, når man kigger på det noget blandede show, vi får serveret. Det er ikke til at få øje på bare den mindste relation til kage. Det nærmeste er den kage, udvalgte fødselarer får serveret under showet i et ganske sjovt nyt setup med den franske revoulution som idé. Det var da netop også Marie Antoinette, der blev beskyldt for at sige "Lad dem spise kage," da hun hørte, at borgerne i Paris ikke havde råd til brød.
Men kage eller ej, så er showet i år noget blandet, hvor første del var direkte rodet og uinspireret, og sidste del var stramt og lækkert, som vi netop elsker Wallmans for. For meget rock og for lidt pop synes at være problemet, og et nærmest pinligt dårligt Halloween-potpourri bør man hurtigst muligt få pillet af showet, som også ender med at blive lige lovligt langt.
Et George Michael-potpourri ender også med at blive unødvendigt ufestligt i kostumer og scenografi, trods den stærke vokal.
Det hjælper på humøret blandt publikum, når vi kommer hen i anden afdeling af showet, hvor der – især efter et lækkert Britney Spears-medley, der også bød på aftenens stærkeste koreografi af danske Simon Glæsel – blev ordentlig fest i Cirkusbygningen. Koreografisk var det ellers ikke særlig interessant resten af aftenen med meget ensartet koreografi, hvor man igen havde valgt kun at have kvindelige dansere; det gør altså noget ved dynamikken på scenen, når der både er mandlige og kvindelige dansere. Man kan også sætte koreografien mere i fokus, som man også plejede for nogle år siden, hvor showet generelt var meget bedre, end det har været de sidste to år.
Men vi er oppe og danse i et herligt Aqua-sing-along, og så slutter vi med et brag med en hyldest til Michael Jackson i det glitter og glamour, som vi savnede det meste af aftenen.
Artisterne var også meget nedtonede i sort tøj, selv om tvillingesøstrene Jenny og Sara Haglund i deres andet nummer havde fået lov at pynte sig lidt op. Men flot var det i luften, for både søstrene og for den ukrainske charmedreng Dmitry Karpenko, der heldigvis også fik lov til at blande sig med danserne.
Megan Moore havde lidt problemer med at få publikum med sig, og det var ikke megen charme over hendes optræden.
Det kunne tyde på, at der måske skal lidt nye instruktører og lidt ny energi ind i showet for at få det op på det strålende nivaeu, vi var blevet vant til for et par år siden.
Maden var udsøgt, og det samme var betjeningen. Sangerne sang upåklageligt, men selve showet var mere swingende i niveau end godt er, og så er der simpelthen for lange pauser. Man mister festen i publikum, og mange forlader også salen og tror det er slut, inden de to sidste numre indfinder sig – igen med for lange pauser imellem.
Det kræver blot en opstramning og udskiftning af de første numre, for at vi nærmer os det unikke show, som vi forventer hos Wallmann.