De fire medvirkende i Lars Noréns ægteskabsdrama Sandhed og konsekvens på Teatret ved Sorte Hest. , Foto Robin Skjoldborg
Teatret ved Sorte Hest har haft repremiere på Lars Noréns gysende og barske ægteskabsdrama, Sandhed og Konsekvens, i en forrygende ondskabsfuld opsætning.
Titel:
Sandhed og konsekvens
Teater:
Teatret ved Sorte Hest
Spilleperiode:
Frem til 4. november
Det er barske sager, vi er vidner til på Teatret ved Sorte Hests lille scene, når Sarah Boberg, Anette Støvelbæk, Niels Ellegaard og Peter Oliver Hansen tager livtag med Lars Noréns ægteskabsrevser Sandhed og Konsekvens. Stykket er skrevet i 1989, og selvom de ægteskabslige sandheder synes evigtgrønne, så kan teksten ikke løbe fra, at den stammer fra en anden tid.
Den gennemsyrende mandschauvinisme kan man også møde i dag, men ikke så tæt på overfladen ved veluddannede mennesker i toppen af deres karriere, så var de heldigvis røget af pinden. Man nærmest fik det dårligt af den kyniske og lede tone på scenen, men man må dertil også sige, at det blev spillet skarpt og præcist af de medvirkende, der aften efter aften må kaste spydigheder og ondskabsfuldheder i hovedet på hinanden.
Maria Vinterberg har instrueret intenst og nuanceret, så vi følger de to søskende og deres mænd igennem parmiddagen fra helvede. Det hele foregår i Marianne Nilssons sorte dagligstue med drinksglas og ginflasker linet op til en aften i druk og ubehag.
Sarah Boberg har fået den utvivlsomme ære at være den mest spiddende denne aften som fødselaren Elisabeth i skarpt selskab med Peter Oliver Hansens direkte ubehagelige mand til Anette Støvlebæks lettere underkuede kone Julie, med Niels Ellegaard som den overbærende mand til den alkoholiserede Elisabeth, der har fået nok af at være forstående.
Der bliver som nævnt spillet med fuld overbevisning i rollerne, så vi i salen til sidst ikke har meget andet end afsky til overs for de ulykkelige ægsteskaber på scenen.
Er vi mennesker slet ikke skabt til at være sammen to og to det meste af livet med samme person? Ligger det ægteskabelige forfald og kaos lige under overfladen? Det synes at være Noréns hensigt med forestillingen at vise os, at det forholder sig sådan. Nogen glad aften i teatret er det ikke, men det lykkedes alligevel at få en god portion tiltrængt humor og hjerte ind i forestillingen, så vi trods alt får et pusterum fra de dræbende stikpiller, der ellers fyger fra scenen.
Det er gysende godt spillet teater - men det kræver også noget at sit publikum.