Trine Pallesen sammen med det gode orkester i forestillingen Ta' mig som jeg er om Grethe Ingemann. , Foto Mie Neel

Hyggelig Grethe Ingmann forestilling i Tivoli

Af Per Lundsgaard 18. april 2024

Man kan lige nå det i aften, hvis man vil have en hyggelig og nostalgisk aften i selskab med Trine Pallesens fine portræt af Grethe Ingmann. 

Titel:
Ta´mig som jeg er

Teater:
Glassalen i Tivoli

Spilleperiode:
Frem til 18. april

Det er ikke første gang, Trine Pallesen kaster sig ud i et portræt af Grethe Ingmann. Tilbage i 2010 havde den meget vellykkede forestilling Et solstrejf i en vandpyt premiere i Glassalen i Tivoli, men denne gang er det et mere intimt portræt af Grethe Ingmann, man får, da Trine Pallesen er alene på scenen sammen med et velspillende seksmandsorkester under lededese af Martin Grove. 

Vi kommer helt tæt på personen Grethe Ingmann i de to timer, forestillingen varer – og en masse vidunderlig musik i forskellige genrer, som Trine Pallesen giver med masser af smuk og klar vokal, men også med den fylde og dybde, der var i Grete Ingmanns stemme. 

Der er en flot udvikling i Trine Pallesens kropssrog fra den ivrige unge Grethe, der nærmest ved en tilfældighed bliver sangerinde – selvom hun i følge de mandlige musikere ikke er køn nok – til den modne Grethe, som elsker at synge på scenen og være i rampelyset, men kæmper med sin daværende ægtemand Jørgen Ingmann, som helst vil arbejde i studiet væk fra publikum og pressen. 

Forholdet kuldsejler, da den livsglade Grethe har overtalt Jørgen til en turné arrangeret af Se og Hør til sydens sol sammen med de øvrige dansktop-stjerner.  Jørgen lukker sig inde på værelset og kommer kun ud til de koncerter, parret har. Grethe vil feste og bliver betaget af rejsearrangøren Bo, der er yngre og gerne vil feste med Grethe og de andre. Hun skilles fra Jørgen og fortsætter med at feste – lidt for meget. Til sidst rammer alderen hende – i at både pressen og publikum mener, hun er blevet for gammel. Hendes album får dårlige anmeldelser, og hun bliver kaldt en grædekone. Det rammer hende hårdt, og hun prøver at komme tilbage til jazzen, som var hendes første møde med musikkens verden. 

Det er lykkedes godt for Trine Pallesen med hjælp fra søsteren Sofie Pallesen, der har iscenesat, og Anne Panduro, der har været dramatiker, at få den rigtige blanding af fornøjelig humor, sentimentalitet og dybde ind i forestillingen. 

Den spiller kun frem til 18. april i Tivolis smukke Glassalen - så skynd jer derind. 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Onkel Reje er i topform i årets Cirkus Summarum

Cirkus-hit for hele familien

Cirkus Summarum har 15 års jubilæum i år, og det fejers med en vellykket tur tilbage til barndomslandet.

9. jul

P!nk leverer varen, selv når hun ikke er på toppen

Selv når hun ikke er i topform, er P!nk alligevel god. Ikke bare god, men megagod.

7. jul
Der er knald på farverne i årets vitale komedie i Grønnegårdsteatret.

Vild Wilde i Grønnegårdsteatret 

Oscar Wildes bidske komedie En Ideel Ægtemand har fået en både visuel og tekstlig opdatering, og det er for de...

29. jun
Det er Klods Hans og især hans to brødre, der gør balletten Klods Hans til en succes på Pantomimeteatret i Tivoli.

Ballet for hele familien

Tivoli Balletteater har lige haft premiere på deres helt nye royale ballet Klods Hans med Dronning Margrethe s...

24. jun