Skæbner der berører

Det kan næsten ikke blive et mere aktuelt emne, der bliver fremstillet. Vi kommer nok også til at se en del teater, film og kunstværker, der omhandler asylansøgere og flygtninge, men næppe mange steder sker det så hjertegribende ærligt og umiddelbart ægte som her.

I Prøvesal A på Gamle Scene er det menneskeskæbner så frygtelige og dog med så meget håb og vilje til at kæmpe for overlevelse, at de bliver forestillingens et og alt.

Seks ventende asylansøgere er på scenen sammen med fem balletdansere fra Den Kongelige Ballet og en enkelt musiker. Heldigvis har man givet de seks, det hele handler om, det meste af pladsen på scenen og i forestillingen. Det er nemlig dem, der gør, at denne aften vil blive en af de mest besættende i denne teatersæson. Vi får nemlig alle seks historier serveret af dem selv, hudløst ærligt og uden for mange dikkedarer. Ballettens dansere føles en smule som staffage, og koreografien er ikke det mest interessante, hvis man skal se på det med rene danseforestillings-briller. Der er ikke rigtigt nogen indlysende kobling mellem koreografien, danserne og flygtningene, men meningen med forestillingen – og ikke mindst modet, især fra de medvirkende flygtninge – gør, at dette her bliver noget helt andet og mere vigtigt en ”bare” en danseforestilling.

Forbudt seksualitet
To af de seks historier har især interesse for dette sites læsere. Jesca Brenda fra Uganda fortæller om livet som lesbisk i et land, hvor den seksualitet ikke er tilladt, og hvor voldtægter og tæsk stod på programmet. Muhammed Ali Ishag fra Pakistan måtte som bøsse også frygte for sit liv, og hans eneste udvej var at flygte. Alle historier er vedkommende og sætter spor i sjælen hos tilhørerne. Alle fortjener at blive nævnt: Nayzar Hla Tin fra Burma, Samson Semere fra Eritrea, Salam Susu og Elian Yaakob Dawood fra Syrien. De to sidstnævnte er også musikere og medvirker sammen med Mikkel Hess som det stemningsmættede lydbillede. Hjerteskærende er det også at se den syvende medvirkende på skype fra Paris: Han blev sendt ud af Danmark inden premieren. To andre, der skulle have medvirket, er gået under jorden, da de fik afslag på deres ansøgninger.

Det mest frygtelige er jo, at nu kender vi de her seks flygtninge og synes, at de skal have asyl, fordi de har været så meget igennem – men  flere hundrede tusinder med lignende skæbner står jo og banker på Europas døre. Tænk hvis situationen var omvendt, og det var os, der stod og bankede på dørene i Mellemøsten – ikke nogen rar tanke, men en vi måske burde tænke.