Jeg spørger gerne igen: Er vi nogle drama queens? Og jeg spørger også om vi er nogle selvpromoverende queens der gør alt for at komme i fokus?
Jeg tror det er Ja, til begge spørgsmål.
Om mindre end en uge starter årets måske største LGBT+ begivenhed, nemlig Copenhagen Pride.
Det er tid til at finde palietter, fjerboaer og hvad der ellers hører til en fantastisk pride frem. Mange glæder sig til den ene dag om året hvor vi for alvor fester igennem – og som LGBT Danmark siger: én festdag og 364 kampdage.
På tirsdag tager vi hul på en festuge med receptioner her og der. Særligt en reception har vakt opmærksomhed, nemlig den hos ambassadør Carla Sands på Rydhave.
JEG deltager – og jeg har på intet tidspunkt været i tvivl. Måske er det fordi jeg ikke er inviteret som privatperson men som en del af det danske pressekorps. Var det privat, så skulle det lige gennemtænkes. Men jeg ville nok ende med at sige ja.
En ven sagde til mig, da jeg sagde at jeg havde sagt ja.. selvfølgelig siger du ja, du vil jo bare gerne ses og ses med de kendisser der kommer.
Hmm, nu fungere det jo ikke sådan. Jeg har været til reception to gange tidligere og en gang som privatperson til et privatarrangement. Så det . . . kendisfaktoren holder ikke, jeg har vist set dem der skulle ses.
Miljøet er splittet, skal.. skal ikke!
De seneste dage har man i diverse tråde på facebook set hvordan folk har taget stilling. Nogle vil gerne komme – andre er forargede over dem som siger ja, fordi de selv ville sige nej.
En rundspørge blandt nejsigerne viser dog at de var inviteret sidse år men ikke har fået den fine “inner circle” invitation til Rydhave i år. Kan man så tage dem alvorligt?
Man kan også kigge på de quick polls der er lavet her på siden. Der kan man tydeligt se at den ligger 50/50 på om man ville deltage eller ej.
Jeg skal... men burde alle ikke bare deltage – altså de som er inviteret – og så lade diplomatiet gå sin gang. Hvad fremmer man ved at sig nej? Skal vi ikke gå i dialog i stedet for det modsatte?
Onsdag den 15. august skulle være en festdag, men kan ende med det modsatte. Fire års godt samarbejde med den amerikanske ambassade kan ende i en diplomatisk krise – og kan vi være det bekendt?
Den 15. august er den dag hvor USA hylder de danske værdier - at vi her i Danmark ikke har de samme problemer som USA har.
Det er ikke dagen hvor vi skal stille kritiske spørgsmål – jeg ser frem til at trykke USAs ambassadør Carla Sands i hånden og ser også frem til at hilse på Dominic Schroeder, Storbritanniens ambassadør, Emi Furuya, den canadiske ambassadør og Maryellen Miller Australiens ambassadør.