Da jeg i 2008 blev bedt om mine visioner for et samlet og nyt Copenhagen Pride, var tankerne rigtigt mange - det kom selvfølgelig ikke uden et krav. Der skulle være et rådgivende udvalg, der kunne hjælpe og støtte pridebestyrelsen på alle mulige måder, og det er det der i dag kaldes for sekretariatet. Grundstenen for priden blev lagt i 70’erne, hvor der var nogle små protestmarcher, men det var først i årene omkring 1996, da København var Kulturby 1996 og også var var vært for den 4. Europride i historien, at der rigtigt kom gang i tingene.
Jeg var selv med i Copenhagen Pride i årene 2008-2009, så jeg ved om nogen, hvordan det er at være frivillig, og det arbejde der ligger bag. Vi kan aldrig rose de frivillige nok, for det er dem der bærer det tungeste job.
Det var lidt historie, og egentlig ikke grunden til overskriften for denne blog: “De rådne æbler i pridens ledelse må fjernes!” Denne blog skal handle om det, der sker bag tæppet hos Copenhagen Pride, eller måske ikke sker.
Folk er forvirrede!
“Enten er man med os, ellers er man mod os”, sagde Lars Henriksen i sin åbningstale, og de ord er splittende. Det har man tydeligt kunnet mærke i ugens løb under dette års Copenhagen Pride, når man mødte folk som talte om det. Det gælder både folk i miljøet og blandt frivillige hos Copenhagen Pride.
Jeg ved godt, at ordene var særligt møntet på DDR - Dansk Regnbueråd, og deres bevidste valg om at arbejde imod transrettigheder. Når man ser kommentatorsporene på de sociale medier, så vinder DDR mere og mere indpas, og selvom mange siger; Vi er ikke enige i deres mening om transkønnede, men der er så meget andet som ikke er okay.
Det er blandt andet “bogstavlegen”
LGBT+
LGBTQ+
LGBTQI+
LGBTQIA+
LGBTQIAA+
Så kommer alle flagene, men flaget over dem alle er Regnbueflaget. Det skabte Gilbert Baker i årene 1978/79, hvor det oprindeligt havde 8 farver, men i arbejdsprocessen blev det skåret ned til 6 farver - og det har vi haft i næsten over 40 år, før flag som Philadelphia-flaget med den brune og sorte stribe kom. Så er der progress pride flag, hvor de 11 farver, de oprindelige 6, plus sort og brun, og så transkønnedes farver, blå, Lyserød og hvid. Og det sidste nye skud på stammen er Intersexflaget, som har de 11 farver plus symbolet for Intersex, en gul trekant med en lilla cirkel.
I år hørte vi i en rapport, at biseksuelle trives rigtigt dårligt, og det skal man selvfølgelig sætte fokus på, men betyder det, at vi skal have et nyt flag med et samlet biseksuelle flag, og hvad med de nonbinære, de panseksuelle, de aseksuelle, de lesbiske, bøsserne.
Nej – Nok er Nok! Vi fjerner os fra ideologien om de 6 farver, der ikke repræsenterer nogen bestemt gruppe.
Hver farve symboliserer en værdi. Rød står for livet, Orange står for healing, Gul står for solen, Grøn for naturen, Blå for kunsten og Lilla for ånden eller sjælen. Tilsammen skaber disse ting rammen om mennesket, det som ethvert menneske indeholder, og det som ethvert menneske bør værne om.
I en Quick Poll XQ28.dk lavede i 2020, blev der spurgt; Hvilket flag skal være LGBT+ miljøets samlede flag. Over 10.000 stemte, 88% sagde det oprindelige 6-farvede, 2% sagde Philadelphia-flaget, og 8% sagde ja til Progress flaget.
Dernæst, kommer de personlige pronominer. (Lånt fra LGBT+ Danmarks side)
De/dem/deres
Hun/hende/hendes
Han/ham/hans
Hen/hem/hens
Den/den/dens
Hen/hen/hennes
Hen/hen/hens
Hen/hem/hens
Høn/høn/høns
Xe/xem
Ne/nem/nirs
Ze/zem/zems
Lars Henriksens ord, Enten er man med os, ellers er man mod os, sår stor tvivl i miljøet, for hvad hvis man synes det 6-farvede regnbueflag er det rigtige? Hvad hvis man synes, at “bogstavlegen” er blevet for meget, fordi man det ene øjeblik i priden hører dem sige LGBTQ+ miljø, så LGBTQI+ miljøet, og så LGBTQIA, når man syntes at Plusset i LGBT+ dækker resten af gruppen? Og hvad hvis man synes, at det med pronominer er noget pjat?
Betyder det så, at man ikke er en del af priden mere, fordi man så er imod dem?
Nej, Copenhagen Pride skal virkelig passe på i de kommende år. De skal bestemme sig for, hvilken retning de vil gå, om de VIL fælleskabet, eller de VIL gå en vej, der ikke rummer alle.
Og firmaer, der støtter Copenhagen Pride, skal også tænke sig godt om. Vil de støtte noget, der splitter. Det samme gælder for Københavns Kommune, der i år brugte Progressflaget på Rådhuset. Det er fint, at man vil give opmærksomhed til specielle områder for en stund, men det er ikke et flag, der samler miljøet som f.eks. det 6-farvede regnbueflag gør.
Og vil man se resultaterne af den forkerte vej, når man gerne vil være så politisk korrekt, så kan man blot kigge mod Mix Copenhagen, som i den grad de sidste mange år har mistet grebet og følingen med, hvad deres publikum gerne vil, for deres biografsale står halvtomme.
Men det stopper ikke her..
Lad det være sagt med det samme! Jeg har stor respekt og beundring for Lars Henriksen, hans skarphed, hans særheder og det, at han er veltalende, og selvfølgelig også for mange fra teamet bag ham, der sammen har været med til få os derhen, hvor vi er i dag. Ting, vi kun kunne drømme om i gamle dage, er blevet til virkelighed.
Men det har haft en pris! For når man ser Copenhagen Pride i helikopterperspektiv, så ser man også de fejl, der er blevet begået. Ikke kun, at LGBT+ medierne som Out&About og XQ28 er blevet negligeret i årevis – det er heldigvis i år begyndt at blive bedre – men der er stadig lang vej.
Det er ikke kun LGBT+ medierne. Det er også i høj grad LGBT+ miljøet, bl.a. de barer og cafeer, vi skal værne om, hvis de forsat skal være vores oaser og åndehuller.
Igen i år solgte Copenhagen Pride støttearmbåndet, men flere af miljøets steder er aldrig blevet spurgt, om de ville sælge det. Det gælder bl.a. Never Mind, G.A.Y, Centralhjørnet og Oscar Bar Café, hvilket kan undre, når Netto, Lagkagehuset og 7/Eleven solgte det.
På deres hjemmeside står der, at stederne, hvor man får rabat med støttearmbåndet, “kommer snart” men det kom aldrig.
I år var der gadefest i stræderne som Studiestræde, Sankt Pederstræde og Kattesundet - men Oscar Bar Café var ikke med i år, selvom de har haft en fest på Regnbuepladsen de sidste 5-6 år, hvor de har overtaget pridens debattelt om lørdagen.
Det gjorde de ikke i år, men det var ikke Oscars eget valg!
For dialogen med Copenhagen Pride udeblev – og ikke med Oscars gode vilje – for de har flere gange skrevet til priden, uden at priden vendte tilbage. Undskyld mig, hvad er det for en opførsel? Måske er det også derfor, de ikke er blevet spurgt, om de ville sælge støttearmbånd. Fordi man ville undgå den konfrontation.
Det har i mange år være sagt i krogene, dog ikke noget officielt, at Copenhagen Pride var imod gadefesterne, fordi de tog fokus fra det, der skete på Rådhuspladsen, og priden mistede penge. I dag har priden penge nok – overskud år efter år. Sidste år solgte man for 1 million kroner i støttearmbånd. Priden bør tage initiativ til et fællesmøde med miljøets steder.
Når Copehagen Pride så i år selv sætter sig massivt på Regnbuepladsen, med storskærm, borde og bænke, og oven i købet dumper priserne på øl og vin, i forhold til, hvad Oscar sælger dem for, så må nogen råbe op. Det er direkte noget svineri.
Hvis det skal siges groft, så er Copenhagen Priden blevet en millionforretning, men pisser på de små.
Et andet sted, hvor man også kan se, at miljøet er skubbet væk, er på Pride Square. I 2008/09 var der rekord; der var op mod 26 boder, og størstedelen af dem var miljøets egne steder, f.eks. Kafé Knud og Homoware. Sidstnævnte er en af de største støtter i miljøet og har altid givet tilbage.
I dag er de erstattet af “boder” som Lagkagehuset, som i øvrigt lukker kl 18 selv om andet på pladsen først lukker meget senere.
Næ, Copenhagen Pride er blevet en stor kommerciel pengemaskine, der har glemt miljøet og dets bagland.
Kommunikationen mellem priden og miljøet halter, og vil man ikke være med på pridens præmisser, så kan man rende og hoppe, der er ingen gylden middelvej.
Lars Henriksen har i mange år været forperson for Copenhagen Pride, og da posten blev delt mellem ham og Benjamin Hansen, hed det Politisk- og organisatorisk Forperson, og de delte således jobbet.
Således har de sammen det overordnede ansvar for Copenhagen Pride, og jeg mener der bør rulle hoveder. Der sidder nogen i det “formandskab”, der ikke er deres job værdige, den ene med ansvar for “enten dem eller os” og den anden med alvorlige kommunikationsproblemer. Det er bare ikke godt nok.
Forpersonerne bør trækker sig fra Copenhagen Pride, hellere i går end i morgen.
Hvorfor skal vi hænge vores beskidte vasketøj til tørre, hvor alle ser på, vil nogen måske spørge. TJA, det er også noget jeg normalt er i mod, men når man møder en organisation, hvis politiske udspil kan ende med at splitte i stedet for at samle, når man udsættes for halvtom dialog, og konstant får at vide, at det skal vi nok blive bedre til, mens det sker i et tempo der er langsommer end sneglen, når man konstaterer at der er folk, der ikke laver deres arbejde i Copenhagen Pride, ja, så må man sige Nok er Nok.