FotoBetina Garcia Foto-ID DR-0571983

DMGP 2022: her er de 8 finalister 

Af Elvir Pelešević 10. februar 2022

Danmarks Radio har i dag løftet sløret for, hvilke sange der skal dyste om at repræsentere Danmark ved Det europæiske Melodi Grand Prix (Eurovision) i Torino i år.

Årets deltagerfelt består af bl.a. tidligere deltagere i børnenes Melodi Grand Prix (MGP) og mere eller mindre ukendte navne, hvor nogle af dem, især grupperne, er blevet sammensat til lejligheden. Tendensen fra sidste år fortsætter, så vi igen i år har hele 4 sange på dansk. Selv om de udvalgte sange i år spænder mere bredt i forhold til musikgenre, hvilket bestemt er positivt, er kvaliteten mildest talt skuffende. Sangene er generiske, gammeldags og kedelige og uanset hvem der vinder, bliver det en meget svær opgave at kvalificere Danmark til den store finale. 

Årets deltagere er:

(1) Morten Filipsen | Happy Go Lucky

Morten Fillipsen fik for 20 år siden en andenplads børnenes Melodi Grand Prix med sangen “Du er ikke som de andre pir”. Samme år deltog han i MGP Nordic 2002, hvor han fik en fjerdeplads. Morten Fillipsen er forsanger i bandet “The Grenadines” som i 2015 udgav de debutalbummet med det samme navn. Udover at være medlem af “The Grenadines”, er han solist under navnet “In Memoirs”. I 2017 udgav han albummet “Love, Dreams & Sunsets”.

Du kan lytte til hans sang her

(2) Fuld Effekt | Rave med de hårde drenge 

Fuld Effekt er en hiphopgruppe fra København. Gruppen udgav deres første EP “Indfanger Funk” i 2015 og deres anden EP “Hommes Fatales” i slutningen af 2016. Gruppen består af rapperne Zacdaddy, Beefsupreme, Spytclaus og produceren DJ Speakr, der sammen har skabt deres eget take på en lyd, der kombinerer dansk rap og festlig pop. Om deres sang siger bandet, at det er en hyldest til folk, der gør deres egen ting uagtet hvad andre tænker. Sangen ligger op til mangfoldighed. Det er lidt den holdning, vi har til det hele - at man skal kunne favne det hele. Det er helt okay at være anderledes.

Du kan lytte til hans sang her

(3) REDDI | The Show

Pigegruppen REDDI er et nyoprettet pigeband, der bl.a. består af Ihan Haydaf, som er trommeslager i gruppen L.I.G.A. Remee og Chief 1, som flere gange har skrevet vindersange til Dansk Melodi Grand Prix, står bag “The Show”. 

Du kan lytte til hans sang her

(4) Patrick Dorgan - Vinden suser ind

Patrick Dorgan har tidligere har hittet med sangen “On the way down”, “Marilyn” og “Painkillers”. Patrick Dorgan har tidligere arbejdet sammen med holdet omkring Lukas Graham. Den nye sang er skrevet i samarbejde en række folk fra bureauet Glass Music, der er mest kendt for at stå bag navne som Dúné og Gulddreng. “Vinden suser ind” er hans første sang på dansk. 

Du kan lytte til sangen her

(5) Der var engang | En skønne dag

Duoen “Der var engang” består af Emma Pi og og hendes far Rasmus. Emma Pi vandt børnenes Melodi Grand Prox tilbage i 2014. 

Du kan lytte til sangen her

(6) Conf3ssions | Hallelujah

Tre gospelsangere ved navn Laura Lindell, Tobias Callesen og Sara Callesen udgør gruppen, der kalder sig selv “'Conf3ssions”. Deres bidrag er skrevet af Moh Denebi, Rachel Furner, Patrick Dalton, Nikolaj Pellegrini og ikke mindst Jon Nørgaard, som vandt talentkonkurrencen “Popstars” tilbage i 2002 og som er aktuel med et nyt album. 

Du kan lytte til sangen her

(7) Josie Elinor & Jack Warren | Let Me Go

Den biologistuderende Josie Elinor og den tømrerudlærte Jack Warren danner duoen “De gode selskab”, der blev sat sammen på en sangskrivningscamp. Sangen “Let Me Go” er skrevet af studerende fra den danske sangskrivningsskole “Danish Songwriting Acadamy”.

Du kan lytte til sangen her

(8) Junkcker | Kommet for at blive

Juncker, der for mange år brød igennem med sangen 'Mogens og Karen', har i de senere år fået succes med musikken til Mikkel Behas rejseprogrammer 'Kurs mod fjerne kyster”, hvor mange formentligt kender sangen “Havana”. Hans karriere begyndte for 26 år siden i bandet “Bloom”. 

Du kan lytte til sangen her

Som noget nyt har seerne i år mulighed for at stemme hele ugen op til Dansk Melodi Grand Prix fra den officielle app. Fra mandag den 28. februar til fredag 4. marts kan man hver dag afgive én stemme på hver sang.

Når melodigrandprixet afholdes lørdag 5. marts i BOXEN i Herning, vil årets felt først blive reduceret fra otte til tre sange. Her vil man kunne stemme både i appen og på sms. De tre sange, som går videre til anden afstemningsrunde, findes dermed på baggrund af ugens og aftenens stemmer på appen og sms. 

I anden afstemningsrunde nulstilles afstemningen. Her bliver det udelukkende aftenens app- og sms-stemmer, der kommer til at afgøre resultatet. Under showet kan der afgives én stemme til hver af sangene i hver af de to afstemningsrunder.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce
 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Hvordan skal rejsen i 2025 forgå?

I takt med at klimakrisen eskalerer, bliver spørgsmålet om, hvordan vi rejser, stadig mere presserende. Skal v...

Er det et fly? Er det et tog? Eller er det en bus? Man kunne næsten tro, vi taler om Superman, men sandh...

 Fra venstre Sebastian Didriksen - KEDDE - Simon Toksvig

Sønderjysk charme og pop med kant: KEDDE stråler i Byhaven

Med over 25.000 månedlige lyttere på Spotify har aftenens solist allerede opbygget en stærk fanbase. Havde det...

8. jun
Marie Jacquot lægger godt ud som ny chefdirigent hos Det Kongelige Kapel.

Kristi Himmelfart-koncert med plads til forbedring

Det Kongelige Kapel, Operakoret og assorterede solister gav Kristi Himmelfart-koncert på Operaen under chefd...

30. maj
  Antique, My Number One

Eurovision 2005: Jubelår i Kyiv og græsk sejr med Helena Paparizou

Vi er nu nået til 2005 – året hvor Eurovision kunne fejre sit 50-års jubilæum. Det blev markeret med et farver...

12. maj
 Nocturne - secret garden

Eurovision 1995: En nordisk sejr med stilhedens kraft

Vi fortsætter vores rejse og lander i året 1995 – en tid, hvor Eurovision tog en mere kunstnerisk drejning med...

11. maj