Først var han en “nobody”, som de fleste upcommings, men pludselig tog det fart. Så var han på alles læber og screensavere rundt om i verden – det er selvfølgelig den 29-årige amerikanske stand-up-komiker Matt Rife, der nærmest natten over blev verdenskendt via de sociale medier, som bla. TikTok og YouTube.
Matt Rife blev interesseret i stand-up allerede i en alder af 14, og som kun 15-årig fik han sin første professionelle optræden. Men det var først i 2022, at karrieren for alvor tog fart, da han fik kontrakt med til et nyt bureau, og i 2023 blev hans stand-up show “Natural Selection” vist på Netflix, og her for få dage siden endnu et show “Lucid - A Crowd Work Special”.
Kontroversiel på den gode måde eller?
Lige så længe der har været Stand-Up, har diskussionen også gået på, hvor tæt på kanten, de egentlig kan gå. Der er vist ikke den komiker, der ikke har fået en løftet pegefinger, og specielt i denne tid, hvor alle kan blive krænket over selv det mindste, og gerne krænket på andres vegne. Så selvfølgelig er Mr. Goodlooking Matt Rife også løbet ind i en række problemer. Senest var i december 2023, hvor han angiveligt skulle have sagt til en 6-årig at hans mor købte hans julegaver fra overskuddet fra hendes Only Fans. Og i begyndelsen af et show skulle han have sagt, at en af hans venner og han var ude og spise - og da de så den unge kvindelige tjener, der havde et blåt øje - havde han kaldt på ejeren og spurgt, om det ikke var smartere at hun arbejde i køkkenet og lavede mad, hvor man ikke kunne se hende med det blå øje, hvor til han svarede; jamen, hvis hun kunne lave mad, så havde hun heller ikke fået det blå øje.
Det gav så meget backfire, at folk talte om at han skulle annulleres på Netflix men sådan gik det heldigvis ikke. Alle komikere/stand-up’ere prøver deres grænser. Sådan udvikler de deres shows, og mon ikke Rife lærte af lektien.
Stor verdens Tour
Da Matt Rife tidligere på året annoncerede, at han ville komme på Europa tour “ProbleMATTic World Tour”, og vi kunne se, Stokholm var på lisen, men ikke Danmark, skrev vi selvfølgelig straks til ham, at man ikke kunne kalde det for en Europa Tour, uden at lægge vejen forbi Købehavn og give et show. Om han har lyttet, kan vi ikke svare på, men lige efter Stockholm er der presset et show i Royal Arena ind.
11 shows i Europa, bla, London, Amsterdam, Berlin, Madrid og Milano, ja alle er udsolgt, og når billetsalget går i gang i Danmark, bliver de også hurtigt udsolgt her.
Ikke Homoseksuel
Lad for guds skyld være med at google “Matt Rife Nude.” Hvis man gør, er det i hvert fald på eget ansvar. Matt Rife er bestemt ikke homoseksuel, men man kunne kunne håbe det, når man ser ham. Good looking, muskuløs, charmerende og så har han bestemt ikke noget i mod at flirte med sit gay-publikum, og de er der i hobetal blandt hans publikum.
Rife ved, at han ser godt ud, og han spiller også på, om det i virkeligheden er det, der sælger hans billetter, eller der er stand-up’e –, ja det er et godt spørgsmål.
Han skal i hvert fald sælge op mod 17.000 billetter i Royal Arena, og de kan købes via Live Nation.
Billetter fra 365 kr. og op mod 1275 kr. Og det officielle billetsalg starter fredag den 13. september.
Har du mastercard, kan du allerede nu købe billet.
Ved man ikke, hvem Matt Rife er, så tjek denne YouTube video, og man kan være sikker på, at han spørger nogle publikum om de er bøsser, og det ser sådan ud.
HER
HER