Nikolaj Szeps-Znaider, der både spiller violin og dirigerer opera, er en eftertragtet herre i det internationale musikliv. Siden 2007 har han givet en årlig koncert på Det Kongelige Teater, og det var i den anledning, at han søndag optrådte som solist på Gamle Scene og gav smukke og personlige bud på bl.a. Dvořák, Korngold og Franck.
KREISLER
Efter en charmerende introduktion af Szeps-Znaider selv, kom Zapolski Strygerne og deres leder, Alexandre Zapolski, på scenen. Zapolski er oprindeligt fra Ukraine, men har boet i Danmark i over 30 år, hvor han har gjort et stort stykke arbejde for det, man kan kalde ”den musikalske fødekæde”, dvs. de forskellige uddannelsesled, en musiker gennemgår, før vedkommende står som færdiguddannet solist på en scene eller virker som professionel musiker i et orkester. Det har Zapolski bl.a. gjort med sit eget børne- og ungdomsorkester, der består af tre niveauer: Spirerne, Junior og Strygerne.
Søndag var Strygerne på scenen, og et medlem introducerede os fint til et blandet program, der både bestod af Carl Nielsen og Händel, men hvis primære formål var at hylde violinisten og komponisten Fritz Kreisler, hvis 150 års fødselsdag vi kan fejre til næste år. Det var smukt at se de velspillende strygere arbejde som én samlet organisme under Zapolskis kyndige og kærlige ledelse, ikke mindst da syv-årige Eva blev kaldt ind på scenen og optrådte som solist i en komposition af Zapolski selv for en åben streng og strygeorkester. Ligeledes var det dejligt at se, hvor fint børn i forskellige aldre (Spirerne blev kaldt ind på scenen til de to afsluttende numre) kunne samarbejde og følge en dirigent, selvom vi lever i en tid med stigende lystbaseret individualisering på bekostning af det fælles bedste og den sociale sammenhængskraft.
DVOŘÁK
Allerede under koncertens første nummer, Kreislers præludium i Pugnanis stil, fik vi en forsmag på Szeps-Znaiders fine spil, da han optrådte som solist, akkompagneret af Strygerne, men det var først i Dvořáks terzet for strygere, hvor Szeps-Znaider assisteredes af violinisten Michael Germer og bratschisten Nicholas Swensen, at vi for første gang hørte aftenens stjerne folde sig ud for alvor. Szeps-Znaider spillede på en Guarneri-violin, der tilhører Det Kongelige Teater, og kombinationen af en violinist og en violin, der begge er i verdensklasse, var noget helt særligt.
Det var samspillet mellem de tre herrer også – det er smukt at betragte kammermusikere og de måder, de bevarer kontakten til hinanden; diskrete blikke, den ene læner sig lidt ind mod den anden mm. Det var også en fornøjelse at betragte Swensens animerede ansigt, der var så fuldt af udtryk, at det næsten blev en fjerde spiller i ensemblet.
KORNGOLD
Efter pausen fik Szeps-Znaider selskab af pianisten Robert Kulek, og til at begynde med blev vi diverteret med fire korte stykker fra Korngolds musik til skuespillet ”Stor ståhej for ingenting”. Korngold kan være en blandet affære, da noget af hans musik er rigtig smukt, mens andet bliver lige lovlig harmonisk avanceret og bombastisk, i hvert fald efter min smag. Med Shakespeare-musikken var vi heldigvis ovre i den skønne afdeling, og udover at spille eksemplarisk, var der også liv og komik i både Kuleks og Szeps-Znaiders udtryk, musikalsk som kropsligt.
FRANCK
Men det var koncertens sidste stykke, der blev det store højdepunkt: Francks sonate for violin og klaver. Franck er måske bedst kendt for den religiøse tenor-solo ”Panis angelicus”, men hans sonate er vidunderligt smuk, og her kom Szeps-Znaider for alvor i dybden med sin kunst. Hans violin formeligt sang sine steder, ikke ulig den måde man kan nyde på gamle plader med David Oistrakh, og det stod lysende klart, hvorfor Szeps-Znaider er en stjerne.
KREISLER IGEN
Efter Franck-satsen var koncerten formelt forbi, men det lykkedes os at klappe Szeps-Znaider og Kulek tilbage på scenen til ikke mindre end tre ekstranumre af bl.a. Kreisler og Brahms. Szeps-Znaider skruede op for det legende i sit spil og charmen og humoren i sine præsentationer, og stemning var simpelthen fantastisk – så fantastisk, at denne anmelder allerede glæder mig til næste års stjernekoncert.