Frontløberens "mor" fylder 80

Af Jesper B. 20. juni 2016

Den 15 juni i år fyldte den legendariske amerikanske forfatter, debattør og journalist Patricia Nell Warren 80.

Mange i min generation har nok startet deres "karriere" inden for bøsselitteraturen med Patricia Nell Warrens Frontløberen (The Front Runner, 1974), og skulle der skrives en litteratur-kanon specielt for bøsser, må den helt klart figurere øverst eller meget nær toppen.

Frontløberen var ikke forfatterens første værk, men den blev det store gennembrud. Det er en fantastisk historie om tre løbere, som på grund af deres homoseksualitet er blevet smidt ud fra deres universitet i Oregon, og nu søger at fortsætte deres sport og studier på det lille Prescott University. Her trænes de af Harlan Brown - eks-marinesoldat, (skabs)bøsse og en gudsbenådet løbetræner. Historien er fuld af spænding, løbspolitik og sex, og den når sit klimaks ved OL i Montreal 1976. Det er jo ved at være længe siden, men historien har en universel kvalitet, som gør den værd at læse også mere end 40 år efter den blev skrevet - hvad enten man er teenager eller på alder med forfatteren selv.

En besked til de danske fans
I anledning af den runde fødselsdag har XQ28 lykønsket denne homo-litteraturens Grande Dame, og i sit svar skriver hun blandt andet:

"Mine danske fans står mit hjerte nær, for de var med i den første bølge af europæere, der læste "Frontløberen", takket være bogens dansksprogede udgave, udgivet af Forlaget Rhodos i 1985. Rhodos udgav også en dansk udgave af fortsættelsen "Harlan's Race" i 1996.  I årenes løb har jeg fået påskønnelse i både breve og e-mails fra danske fans."

Af dansk afstamning
"Jeg har også en familieforbindelse til Danmark" fortæller Warren. "Min oldefar, Conrad Kohrs, var dansk statsborger, født i grevskabet Holsten, som dengang var en del af Danmark. Han stod til søs som femtenårig og emigrerede senere til USA, hvor han fik statsborgerskab i 1859. Han endte i Montana Territory, hvor han var pioner inden for kvægdrift og guldgravning. Jeg blev født på hans ranch i 1936. Ranchen eksisterer stadig i dag og er nu et historisk mindesmærke og nationalpark."

Kun to er oversat til dansk
Ud over trilogien (Frontløberen, Harlan's Race og Billy's Boy) har Patricia Nelle Warren skrevet en lang række selvstændige romaner, hvoraf de fleste har homo-tema.

Den seneste,  My West" fra 2011, er "en provokerende samling blogs, kommentarer og historiske essays og andre presonlige tekster om det amerikanske Vesten i fortid, nutid og fremtid (amazon.com)" og den berører en lang række emner om forfatterens fødeegn.

Min egen yndlingsbog er "The Wild Man" - en varm og vemodig historie fra 1960'ernes facistiske Spanien, hvor to mænd trodser både religiøse, klassemæssige og politiske fordomme for at udleve deres kærlighed for hinanden.

Desværre er kun to af Patricia Nell Warrens bøger oversat til dansk. Jeg vil dog mene, at de fleste danskere trygt kan give sig i kast med også de engelske udgaver, hvis de har fulgt bare nogenlunde med i engelsktimen, for forfatterens sprog er meget klart og tilgængeligt. 

En kvinde, der forstår bøsser?
Som formentlig mange andre har jeg ofte undret mig over, hvordan i alverden en kvinde så præcist kan beskrive de følelser, vi har som mænd, der elsker mænd. Jeg spurgte hende, hvordan hun selv forklarer det:

"Jeg tror, en forfatters køn har meget lidt at gøre med dennes evne til at portrættere det modsatte køns perspektiv og følelser. Jeg går til opgaven fra en MENNESKELIG vinkel - hvor vi alle er mere eller mindre forenede i at være medlemmer af den menneskelige race, hvor både kvinder og mænd kan genkende og dele oplevelsen af kærlighed, had, ensomhed, tilfredshed osv. I bogen (Frontløberen, red.) taler Harlan om "menneskeliggørelsen af træner Brown" som den livsproces, hvorigennem han bliver mere og mere klar til at acceptere sin natur som bøsse og give sig selv lov til at elske en anden mand. Adskillige lesbiske har fortalt mig, at de på de menneskelige plan kunne identificere sig med Harlan Brown."

Kender DU ikke allerede træner Brown og de andre skønne karakterer fra Patricia Nell Warrens romanunivers, skulle du måske overveje at gøre deres bekendskab.

Læs meget mere om og af Patricia Nell Warren på WILDCAT INTERNATIONAL, HER.

Læs mere om Frontløberen HER.

Tjek os ud

Nyheder

Annonce
 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Hvordan skal rejsen i 2025 forgå?

I takt med at klimakrisen eskalerer, bliver spørgsmålet om, hvordan vi rejser, stadig mere presserende. Skal v...

Er det et fly? Er det et tog? Eller er det en bus? Man kunne næsten tro, vi taler om Superman, men sandh...

  Antique, My Number One

Eurovision 2005: Jubelår i Kyiv og græsk sejr med Helena Paparizou

Vi er nu nået til 2005 – året hvor Eurovision kunne fejre sit 50-års jubilæum. Det blev markeret med et farver...

12. maj
 Nocturne - secret garden

Eurovision 1995: En nordisk sejr med stilhedens kraft

Vi fortsætter vores rejse og lander i året 1995 – en tid, hvor Eurovision tog en mere kunstnerisk drejning med...

11. maj
 La det swinge

Eurovision 1985: Norsk triumf og Grand Prix-hygge i Göteborg

Vi er nået til 1985 i vores tidsrejse gennem Eurovisionens historie. Et år, hvor Norge for første gang smagte ...

10. maj
 Ding-A-Dong

Eurovision 1975: Sveriges debut som værtsland og starten på det pointsystem, vi kender i dag

Vi fortsætter vores rejse gennem Eurovisionens historie og gør nu stop ved året 1975. Det var året, hvor Sveri...

8. maj