Det danske bøssemiljø i 80erne, trekantsdrama og det evige spørgsmål om alder!
Jesper er den unge, rapkæftede, som er meget frigjort. Han lever livet farligt og er ikke bleg for at drikke sig stiv eller at ryge sig skæv. Han virker meget troværdig, dog en anelse naiv men hvem er ikke det i en alder af 23? John er den stille, hyggelige og generte type, han er mors dreng, og det ligger han skam heller ikke skjul på. Han kæmper med presset fra familien og den nye kæreste, som er noget helt nyt for denne fyr i 30'erne. Den sidste er Peter, som er omkring de 40, han er fraskilt og har en ung teenagedreng. Han leder forgæves efter kærligheden og får tilfredsstilles via. sextræf på en saunabar.
2 ting har de alle tilfælles, de leder efter kærligheden, og de er homoseksuelle! Sikke en skøn og klassisk homofortælling, som alt sammen er blandet sammen til denne cocktail Kvababbelser.
Bogen hopper ind og ud af de 3 fyres liv, hvilket gør, at læseren altid bliver fanget lige i brandpunktet og fastholdt til bogen. Bogen er utrolig gribende, eftersom det er meget nemt at identificere sig med mindst en af de tre fyre.
Det virker ikke som om, at det københavnske homomiljø har ændret sig en prik. Vi får gennemlevet følelsen af et besøg i en sauna, det gamle Pan og Københavns smukke byliv. Bogen tager mange alvorlige og konkrete emner op så som, håndteringen af forældre, hvordan det er at være fraskilt og have et barn fra et tidligere ægteskab og det frie forhold, hvilket er et af de bærende elementer i bogen. De følelser, der sidder i klemme, når man giver sig ud i et åbent forhold. Alt i alt nogle rigtig begivenhedsrige og væsentlige emner, som de fleste bøsser ville kende fra deres hverdag!
Dog efter min personlige mening afrundes bogen lidt for nemt af, der kunne godt have været et par kapitler mere, og slutningen lugter af en amerikansk happy ending, hvilket er en skam. Det virker som om, at bogen ikke rigtig får rundet alle emnerne ordentlig af. Men derfor bogen alligevel 5 stjerner for en medrivende bog, som enhver homo kan se sig selv i, uanset alder.
Væsentlige emner som bogen tager op: Single livet, det københavnske homomiljø, aldersforskel i forhold, analsex (sex), fra hetero til homo, det åbne forhold, forældre både åbne og lukkede, religion og 80erne som helhed.