De to dansere og musiker i den fine lille forestilling Når jeg lukker øjnene med dansegruppen Gazart., Foto Søren Meisner

Fin forestilling om det at miste som barn

Af Per Lundsgaard 29. november 2018

På Åben Dans i Roskilde præsenterer Gazart en stemningsfuld og fint fortalt lille forestilling om hvad der sker når børn mister et familiemedlem. 

Titel:
Når jeg lukker øjnene

Teater:
Garzart set på
Åben Dans i Roskilde

Spilleperiode:
Turné rundt i landet
Se www.gazart.dk

Det kan være en svær tid når man som barn støder på det første dødsfald i familien. Det har dansegruppen Gazart taget op i sin meget poetiske lille forestilling, Når jeg lukker øjnene. 

Titlen refererer både til det at dø og til den efterladte der lukker øjnene for at komme værk fra den ubehagelige virkelighed der pludselig er opstået. Den svære balance mellem at mindes med glæde og sorgen over tabet.

De to charmerende dansere i forestillingen, Fie Dam Mygind og Søren Linding Urup, har sammen med koreografen Tali Rázga fundet frem til et legende bevægelsessprog der både sætter forestillingens tema i relief og taler til de børn den henvender sig til på deres niveau.

Et stort lærred bruges effektivt og visuelt flot til forskellige lokationer og drømmetilstande i historien om tabet af farfar. Det er musikeren Hans Find Møller der symboliserer den afdøde farfar, og samtidig er han med til at give danserne en varieret og stemningsfuld musikledsagelse.

De to dansere klarer også at sige deres replikker naturligt, omend de gentages lige vel meget. 

Det er en forestilling der måske mest fænger hos dem der har haft døden inde på livet – her kan den have en nærmest terapeutisk virkning. Andre vil måske finde den en smule kedelig, skulle man dømme efter udsagnet fra nogle af de børn der var til stede ved premieren. 

Men veludført og relevant er den i hvert fald. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tag på rejsemesse og få inspiration 

2022 var året, hvor vi næsten havde lagt coronaen bag os, og med en fifty-fifty fordeling på at nogle stadig h...

Vi har for længst lagt sommeren bag os, og det kan på sin vis være trist nok, men man siger ...

Hvor meget rejser du?

At komme væk fra hverdagens stress et par dage, søgen efter den første sol i foråret, eller den sidste sol i e...

Det er ved at være seks år siden, vi sidst spurgte jer læsere om jeres rejsevaner, og s&arin...

Det lykkedes at få skabt et fint dystopisk fremtidsbillede på Husets Teater, men der er ikke meget andet i forestillingen A Play.

Dystopisk tristesse

På Husets Teater har man lukket dørene op for et samarbejde med Dansehallerne og den koreografiske gruppe Inst...

23. nov

Harry Styles stråler som 'My Policeman' i et homofobisk Efterkrigseuropa  

Med VM i Qatar bliver vi for tiden mindet om vigtigheden af menneskets frihed og værdighed. Især når det ikke...

22. nov
Der er godt kan i skørterne i Miles Hoares friske koreografi til West Side Story på Operaen.

Musicalhit i Operaen

Det Kongelige Teater har sikret sig en succes med Thomas Bendixen og Miles Hoares moderne og flotte udgave af ...

19. nov
Det er i de store fælles shownumre at årets forestilling virkelig imponerer.

Julespas i højt humør

Årets Crazy Christmas Cabaret er en af de bedste i lang tid med især et forrygende hold af yngre spillere. 

16. nov