Frydefuldt ondt klassikerteater

Dagen før havde jeg været til Strindbergs Dødsdansen med Nørergadetaetret på turne i Herlev. Nu sidder jeg så og ser på endnu et frydefuldt ondskabsfuldt, verbalt slagsmål mellem ægtefolk i John Osbornes klassiker Look Back i Anger fra 1956. Man ser tydeligt referencerne til Strindbergs skuespil, men der er noget andet på spil hos John Osborne.

Udtrykket "Den vrede unge mand" blev skabt af Osborne med dette skuespil der for første gang satte den engelske underklasse på scenen. Ved premieren på The Royal Court Theatre i London skulle publikum efter sigende have udstødt et gisp over at have set et strygebræt på en engelsk scene.

Den fortabte og oversete underklasse der ikke har nogen steder at tage deres vrede hen, er også en af de grundliggende problemstillinger i det Brexit-drama der nu udspiller sig i England. Opsætningen hos That Theatre Company forsøger dog ikke at presse nogen direkte nutidig tolkning ned over deres opsætning hvor Helen Perry har iscensat i den tid hvori forestillingen er skrevet. Man kan måske sige at det er svært at forestille sig den engelske underklasse være så velformuleret som hovedpersonen Jimmy er i denne forestilling, og man mærker at stykket er skrevet i anden tid hvor ordene og monologerne fyldte meget.

Heldigvis har man i Søren Højen fundet en skuespiller der ikke kun har en fuldendt engelsk diktion, men som også formår at give den vrede Jimmy en snert af en svigtet og på bunden meget følsom mand – som især i anden akt smyger sig helt ind under huden på tilskuerne. 

Helle Kristiansen som Helena og Alex Jespersen som Alison giver begge et fint modspil som kvinderne i Jimmys liv. Peter Vinding giver jovial karakter som vennen Cliff mens Ian Burns virker en smule diffus som Alisons far.

Vil man gerne opleve klassisk engelsk teater på originalsproget, er der en god grund til at tage ud i krudttønden på Østerbro i den næste månedst tid.