Der er masser af energi i forestillingen Open Your Heart der spiller i KFUM/KFUK-huset på Amagerbro., Foto Morten Arnfred

Disco gør dig glad

Af Per Lundsgaard 1. november 2019

Det er en rigtig fin, lille forestilling den finske koreograf Taneli Törmä har skabt, og som nu er på turne rundt i norden – med stop på Amagerbro. 

Titel:
Open Your Heart

Teater:
KFUM/KFUK-huset på Amager

Spilleperiode:
31. oktober - 9. november 2019

Det er Dansehallerne der i samarbede med en lang række andre står for gæstespillet Open Your Heart som er en discodanceperformance skabt af den finske koreograf  og danser Taneli Törmä. Med sig har han den norske danser Hilde I. Sandvold, og de imponerer begge med stor energi og danseglæde. 

Forestillingen er nemlig en hyldest til discodansen – vel at mærke den slags disco man konkurrerer i rundt omkring i verden. Den officielle, OL-anderkendte organisation WDSF (World Dancesport Federation) har netop afholdt det første VM i disciplinen, men andre organisationer har i længere tid afholdt både EM og VM, og rigtigt mange – især piger – har taget disciplinen til sig. 

Hvad der er helt specielt dejligt ved denne forestilling, er at den ikke nedgør eller gør nar af den glitrende overenergiske stil som præger denne form for konkurrencedans. De to meget sympatiske dansere fremstiller nemlig den danseglæde der ligger bag glitterfacaden – og det gør en varm om hjertet. 

Man sidder med et stort smil på læben og lytter til den lækkert mixede musik, og overraskelsen kommer da en flok unge piger rejser sig op og danser sammen med de to professionelle dansere. Det er nemlig lokale discodansere fra Stardance Studio der også medvirker i forestillingen, og dermed er den en helhjertet accept af de unge danseres glæde og stolthed over deres dansedisciplin der gør at publikum næsten ikke kan sidde stille.

Det behøver de nemlig heller ikke for til sidst inviteres vi alle til at komme ud på dansegulvet og få afprøvet discobenene. 

Det er en fin, sjov og hjertelig forestilling hvor de to dansere imponerer med deres udholdenhed. Man får åbenbart energi og bliver glad af at danse disco – og glæden forplantede sig til publikum!

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

En musical, der rammer lige i hjertet

Den danske opsætning af Dear Evan Hansen på Det Kongelige Teater er en sjældent rørende musicaloplevelse. Med ...

7. mar

”Pillion”: Sårbarhed på to hjul – poetisk og præcis, fremhæver filmens tema.

I Pillion udforsker instruktør Harry Lighton en usædvanlig kærlighedshistorie mellem to mænd, der mødes i et B...

26. feb

Heated Rivalry – Sæson 1, Episode 5: “I’ll Believe in Anything” 

Et følelsesmæssigt klimaks af de sjældne. Næstsidste kapitel leverer seriens hidtil stærkeste og mest hjertesk...

20. feb
Heated Rivalry - S1-E4

Heated Rivalry – Sæson 1, Episode 4: “Rose” 

I fjerde afsnit af Heated Rivalry brister illusionen om uforpligtende sex, når jalousi og undertrykte følelser...

13. feb