Mor er den bedste i verden

Mor er tyk og spiser meget - så det er pinligt at have hende med til forældremøder - hvor hun nemt fortærer 13 stykker kage. Hun kan også tømme en hel pølsevogn i en ruf - og holder sig gerne langt væk fra grøntsager. Hun er tykkere end almindeligt tykke, og fylder nærmest en hel bus, og kan ikke nøjes med en enkelt stol. 

Der er ikke noget at sige til at vore shovedperson i forestillingen MOR tænker den tanke at kunne bytte sin mor til en fiksere og slankere model - der er mere tilpas for omverden. 

Det lykkedes også for en stund med naboen Frøken Blå, men som det ofter er så må man sande at ens rigtige Mor er den bedste verden. 

Det er en meget vellykket og rap dramatisering af børnebogen af Kim Fupz Aakeson af samme navn, der udkom i 1998. Betina Grove har både dramatiseret og instrueret og begge dele er gjort med skarphed og meget letforståeligt, med både humor og kærlighed. 

Man føler flovheden fra Lasse Steen Jensens drengede og charmerende hovedperson - men mest når der er andre til steder, den store kærlighed til mor pipler frem i skønne sekvenser når de er alene hjemme, og skuffelsen over den perfekte mor er ægte og fin. Marianne Søndergaard spiller både tykke mor og tynde mor med masser af herlig karikeret pastiche men med en fin menneskelighed under masken. 

Det er sjov og fængende underholdning fra start til slut, og både store og små har noget at more sig over, samt stof til eftertanke om vores dyrkelse af den perfekte verden. 

Sjovt og godt teater - også midt i en Corona-tid.