Den unge Callum gemmer sig på sit værelse og kommunikerer med omverdenen via internettet i forestillingen The Shy Manifesto i Bøssehuset. , Foto Benny Thaibert

En hyldest til generthed 

Af Per Lundsgaard 17. oktober 2020

Mange LGBT-personer kender sikker følelsen af at være alene og ikke have lysten til at være sammen med klassekammerater og familie, i The Shy Manifesto går hovedpersonen til ekstremer for at blive ladt i fred - indtil katastrofen opstår. 

Titel: The Shy Manifesto

Teater: HIT i Bøssehuset

Spilleperiode: 14. oktober - 31. oktober - spiller i vekslende repertoire med Harry Clarke. 

Det er nemt for unge i dag at isolere sig og kun kommunikere med omverdenen via sociale medier. Det er hvad hovedpersonen i The Shy Manifesto gør - men kun på Twitter ikke på Facebook, for på Facebook skal man have venner, og dem har han ingen af og det sætter han en ære i. Han tager generthed til nye højder og har fundet en flok ligesindede over internettet som han taler med gennem digitale beskeder og optagelser. 

Callum, som han hedder, har været genert hele livet og helst ville holde sig helt for sig selv. Lørdag aften når alle hans klassekammerater er i byen, sidder han hjemme på sit værelse og læser bøger eller har kontakt med ligesindede over Twitter. Ligesom en af personerne i den pragtfulde engelske miniserie Years and Years, så drømmer Callum om at forlade sin krop og kun leve i den digitale verden, for så er man fri for nogensinde at møde andre fysisk. 

Det har ikke skortet på dem der vil hjælpe Callum ud af sin skal, som han siger. Både velmenende familiemedlemmer og lærere har prøvet at finde en vej ud af den ensomhed som de ser som et problem for Callum, men han ser som en styrke. 

At udforske sin seksualitet er også noget af Callum bevidst afstår fra, og man ser klart som tilskuer at hele genertheden er et forsøg på ikke at blive konfronteret med virkeligheden og smerten og skuffelsen som man jo også kommer til at opleve sammen med den glæde der også kan være, men det er bedst bare at fravælge det hele så man kan leve neutralt og kun tænke på sig selv. 

Men en ny dreng i klassen, den lækre Digby, inviterer pludselig Callum med til fest, noget han ellers aldrig bliver af de andre i klassen, og han siger ja. Det bliver en fest der vender Callums verden på hovedet, og det kommer der en formidabel morsom forestilling ud af.

Jeremy M. Thomas har iscenesat med masser af humor og ømhed, og selvom forestillingen i begyndelsen har svært ved at finde sit fokus, kommer den hurtigt i gang og fanger os med sin historie. Det skyldes også at Daniel Neil Ash er meget troværdigt som den rastløse og sky Callum, og han har en vidunderlig indlevelse i de historier han fortæller. Det er en smule undreligt fra forfatterens side at denne unge dreng som skal ligne at gå i noget der svarer til de ældste klasser i folkeskolen taler et til sider så gammeldags sprog, men man tilgiver det fordi leveringen er så sjov. 

Forestillingen knækker lidt hen mod slutningen og vi står som publikummer en smule af - men det hindrer ikke ved at det er befriende aften i teatret hvor vi får lov at grine af men også med en del af os selv, for mange tror jeg i dag kan nikke genkendende til følelsen af at det er nemmere at sidde bag en skærm og kommenetere end at møde folk i fysisk forstand. 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tivolis bedste burger!

Findes der noget bedre end en rigtig juicy burger, en burger hvor du med en mundfuld kan smage lidt af det hel...

Tivoli slår sig op som byens største spisested, og det er ganske rigtigt. I Tivoli er der noget f...

Kan man tage cremen ud af Nimb?

For efterhånden en del år siden fik Nimb en “mor” i form at Fru Nimb, og nu har de fået en “baby”, en lille a...

Nimb er efterhånden kendt som et af Københavns mest luksuriøse steder – til events, ...

To af de dygtige dansere i Signe Fabricius flotte Hanedans i den corona-opdaterede Maskarade på Operaen.

Maskarade i en corona-tid 

Den Kongelige Opera har genopsat Kasper Holtens udgave af Carl Nielsens nationalopera Maskarade i en ny corona...

7. dec
Mathilde Arcel Frock formidler fint ensomheden hos unge i en verden styret af sociale medier.

Ensomme unge

Aveny T har oprettet en scene der skal præsentere ung ny dramatik og være en platform for vækstlaget af nyudda...

2. dec
Tre af de medvirkende dansere i Black Box Dance Companys nye forestilling PUNK - a rebel never dies.

Oprør fra de unge

I am too drunk to fuck råber den ene kvindelige danser i forestillingen PUNK - a rebel never dies der lige nu ...

19. nov
Operaen Intet på Det Kongelige Teater er primært for og med de unge - men vi andre kan også godt kigge med.

Farlig ungdomsleg 

Den Kongelige Opera har sat en ung opera på programmet der også henvender sig til de unge - og den er yderst v...

15. nov