Intim krigshistorie

Vi er i de omgivelser hvor historien finder sted, nemlig i en smuk sal på Gjorslev Gods syd for Køge. Det var her på Gjorslev Gods at komponisten Kai Normann Andersen lejede et hus om sommeren sammen med konen Ellen Gottshalch, og det var her de måtte flygte fra da tyskerne var ude efter de danske revyfolk mod krigens slutning. Hælpen kom fra den nære ven Edward Tesdopf som var godsejer på Gjorslev, g som i længere tid havde skjult flygtende jøder flere steder på godset, inden de kunne komme over til det neutrale Sverige. 

Det er en historie fyldt med spædning og nerve, og det kommer godt frem i den lille stramme forestilling skabt af Sune Svanekier og Nicolaj Cornelius selv. Næsten alene på scenen, kun med lidt modspil af Claus Nielsen som Kammertjener, og indspillede stemmer af Susanne Breuning, Simon Bennebjerg og Sune Vanekier, får Nicolaj Cornelius os hurtigt ind i den fortættede og skræmmende stemning. Kai Normann er i en konstant angst for at blive afsløret - han har været ugyggeligvtæt på et par gange, og da begge stedsønner går ind i Modstandsbevægelsen kommer både han og konen Ellen endnu mere i søgelyset. 

Den fængende historie er udvidet med nogle af Kai Normann Andersens berømte sange fra netop de år, og dem forløser Nicolaj Cornelius rørende smukt og tydeligt. I det hele taget holder han figuren flot og stramt, og med en masse intensitet, nerve og nærvær, og så er han del mere charmerende at se på end virkelighedens Kai Normann. Man kunne måske have ønsket en smule mere nuance i spillet visse steder, der er holdt i samme tone hele vejen i gennem under Sune Svanekiers instruktion, men det forbliver en helt speciel og gribende aften lige der hvor historien skete.