FEJLCASTET MUSICAL i Musikhuset  - Nothing wrong with beeing 50 unless you are acting 20!

”Sunset Boulevard” er en af mine absolut yndlingshistorier. Først Billy Wilders legendariske film fra 1950 med Gloria Swanson, William Holden og Erich Von Stroheim i genial casting og siden Andrew Lloyd Webbers musicalversion som jeg så to gange på Adelphi Theatre I London og netop castingen har været så vigtig og eminent i både film og på teatret og det er her at Den Jyske Operas udgave svigter fatalt.

Fortællingen om den aldrende stumfilmstjerne som nægter at indse at karrieren er forbi og at hun er blevet ældre og derfor kaster sig over den ( i tidligere produktioner) yngre forfatter Joe Gillis som ved et tilfælde havner i hendes villa på flugt fra politiet og bliver overtalt til at kigge på det comeback manuskript om den 16 årige Salome som skal være hendes return- ikke comeback. Det ord bryder divaen sig ikke om. Hun falder så for den ”unge” forfatter og han ender fanget i hendes villa som betalt gigolo. Med hendes tidligere instruktør og 1. ægtemand Max som husets butler, der skriver fanmails til hende for at holde hende i illusionen om at hendes fans elsker hende.

Rollen som forfatteren Joe Gillis spilles af den tyske Randy Diamond og det fungerer slet ikke i den her udgave. Når Norma og Joe bliver jævnaldrende så forsvinder et vigtigt aspekt af forestillingen og det er også normalt en meget maskulin og underspillet Joe Giliis og netop også det som divaen falder for. I denne version har Randy Diamond flere dramatiske gebærder end stumfilmsdivaen og det er især synd for Tammi Øst der med en anden modspiller kunne have shinet noget mere. Begriber simpelthen ikke den casting når man ikke skulle kigge længere væk end til Simon Mathew på Aarhus Teater for at finde en ideel Joe Gilliis. Eller få Michael Xavier som netop har spillet rollen i London og på Broadway overfor Glenn Close på gæstevisit i Danmark når man nu alligevel opfører forestillingen på engelsk.

Med en anden Joe Gilliis så havde man overset en del af de andre skønhedsfejl i en forestilling som lider under en ikke særlig god instruktion. Hvorfor starter forestillingen ikke med et lig i poolen? Hvorfor foregår scenen i Schwabs Drugstore på et kostumelager? Hvorfor ankommer politiet så sent i Normas sammenbrud i slutningen? Hvorfor er der ingen koreograf så man undgår de samme operakorvrik i alle ensemble numre og en yderst mærkværdig dans med Joe i 2. Akts startnummer?

Men hvad er så det positive? Et meget velspillende orkester og velsyngende operakor som havde fungeret med et par enkelte dansere til at løfte ensemble numrene. Tammi Øst gør det virkelig godt selvom jeg gerne havde set hende studere Gloria Swanson/Greta Garbos spillestil mere. Nu minder hun mere om Mary Pickford/Janet Gaynor og de havde vel næppe ambitioner om at spille den sensuelle Salome. Hun er mest rørende i 2. Aktens tilbagevenden til filmsettet og hendes vanvidsscene til slut sidder lige i skabet. Men igen er det måske fordi hendes modspiller er så overgearet i sin spillestil at hun virker lidt anonym i den teatralskhed som figuren normalt kræver.  Martin Loft er også mest rørende i 2. Akten. Det klæder ham at være more underspillet Og så er Katharina Maria Abt den mest velsyngende Betty Schafer, med tysk accent, på 22 som forelsker sig i forfatteren Joe Gilliis. Der er dog overhovedet ingen kemi mellem hendes og den her ældre forfatter og deres forhold stikker mere i øjnene end de jævnaldrende Joe og Norma. Det bliver ligefrem ufrivilligt komisk da Joe siger til Norma: ”Nothings wrong with beeing 50 unless you act like beeing 20”.

Håber meget at et dansk teater tager ”Sunset Boulevard” på plakaten og spiller den på dansk. Meget gerne i et gensyn med Tammi Øst under en anden instruktion for jeg ved hun kan ”divae” den meget mere. Jeg synes faktisk at det er en en af Andrew Lloyd Webbers bedst musicals,  men hvis den her udgave  havde været min første oplevelse af forestillingen ville den aldrig have en så stor plads i mit musicalhjerte som den har og det gør mig vred på forestillingens vegne og det hænger udelukkende sammen med castingen af Randy Diamond. Er sikker på han har været en glimrende Albin i ”La Cage aux Folles” men nogen Joe Gilliis er han bestemt ikke.

Emily Bates scenografi fungerer bedst i Normas villa men er lidt kluntet i de andre scener og der kunne godt være mere knald på Mathilde Grebots kostumer. Tror ikke Norma ville gå rundt i kedeligt sort tøj uden nogle smykker eller noget til at pifte det lidt op. Anders Polls lyssætning af villaen er ret magisk selvom nogle af følgespottene ikke altid rammer solisterne.