Årets udgave af den populære musical Skatteøen på Folketeatret har pirater af alle køn, og det fungerer godt. , Foto Gudmund Thai
Skatteøen på Folketeatret er snart en fast tradition, men ikke desto mindre er det altid en fornøjelse at se.
Titel:
Skatteøen
Teater:
Folketeatret
Store Scene
Spilleperiode:
Frem til 31. december 2023 - derefter på turne frem til 24. marts 2024
Vores gæsteanmelder Robert Thomsen har været på Folketeatret til premieren på den populære musical, Skatteøen, og var ret begejstret for forestillingen. Han skriver følgende:
Forestillingens hovedperson, den unge dreng Jim Hawkins, spilles i år af Siv Ulrikke Maibom, en troværdig præstation som levede op til publikums forventninger om en ung dreng, der er klar på eventyr, og som ikke er til at narre.
Christian Mosbæk spiller den kække og standhaftige godsejer Trelawney og var aldeles underholdende at se og høre på. Det var skønt at se karakteren være så bestemt og målrettet. Når det endelig gjaldt blev han dog til en lille kylling – skøn karakter!
Men så var det godt, at godsejeren havde hjælp af Morten Lützhøft som den skønne kaptajn og Kristian Boland som uundværlige Dr. Levesey. De tre spillede rigtig godt sammen og var som skabt til rollerne.
For første gang blev rollen som Ben Gun spillet af en kvindelig skuespiller, Sofie Stougaard, og den velkendte sang om OST blev sunget rigtig fint. Hendes karakter som den overgearede pirat, som blev forladt på en ø og derfor nu vidste alt om øen, var rigtig fin. Et udmærket eksperiment med at "gender swappe" en rolle fra et køn til et andet, som man oplever i flere forestillinger lige for tiden rundt om i verden.
Sidst men ikke mindst blev rollen som den et-bende pirat, John Silver, spillet af Mathias Flint. Af alle de John Silver, jeg har set tidligere, må jeg sige at Mathias klart er den bedste. Han leverer replikkerne skarpt, tydeligt og troværdigt, og karakteren som den ubarmhjertige pirat, som vil gøre alt for at få fat i skatten, er en sand fornøjelse at se – og så formår han også at få en lille smule barmhjertighed for Jim Hawkins med i karakteren – skønt at se.
Kostumerne var godt lavet til de forskellige roller, og stagefight-koreografien havde fået en opgradering, det var dejligt at se. Sværdkamp, kanonskud og skudeffekter var skønt at se og høre, og alt i alt en rigtig fin forestilling, som er værd at tage ind og se.