Dukkerne hitter igen i Fredericia

Musicalen Avenue Q er herligt politisk ukorrekt, og den formår at være det med den helt særlige formildende omstændighed, at langt de fleste medvirkende er dukker. Stærkt inspireret af Muppet Show og især Sesame Street blander den dukker med levende mennesker, tilsat musik og oplysende moraler. 

Rascisme, skadesfryd, utroskab, arbejdsløshed, sex og seksualitet er bare nogle af de emner, der tages op af de kække dukker, som alle bor på Avenue Q – den mest usle gade i byen, hvor værelserne er billigst, men hvor sammenholdet til gengældt er stort. 

Musicalen er fyldt med gode sange, der bliver sunget tydeligt og præcist af holdet i Fredericia. Martin Konge har orkestret flot under kontrol, og Lars Mølsted har instrueret med imponerende sans for den særegne komik og timing, der er nødvendig for at forestillingen skal lykkes. Heldigvis er han godt hjulpet på vej af Helle Hansens fremragende oversættelse af den amerikanske originaltekst. 

På scenen er de medvirkende ganske oplagte, ført an af Diluckshan Jeyaratnam i dobbeltrollen som tilflytteren Princeton, der drømmer om at finde sit formål, og skabsbøssen Rod. Kathrine Lemmeke Madsen er ligeledes glimrende i en anden dobbeltrolle som den søde og lidt forsigtige Kate Monster og forestillingens femme fatale, Lucy the Slut. Magnus Bruno morer både som Rod og Trekkie, der har livet fyldt op af porno. Linda Arunee Olofsson er sjov som Christmas Eve, der udfylder alle de asiatiske fordomme. Oliver J. B. Aagaard-Williams har godt tag om den tidligere barnestjerne Gary Coleman, mens Mark Vinther kæmper lidt mere med rollen som den ikke særligt sjove stand-up komiker Brian, der også er manuskriptets svageste rolle. Cecilie Thiim afslutter holdet i et hav af forskellige roller, som hun leverer med masser af charme. 

Scenografien rammer den faldefærdige men hyggelige gade godt, og lys og lyd sidder lige i skabet. 

Det er et sjovt gensyn med en atypisk musical, og glæden ved Fredericia Musicalteaters version holder stadig.