Det burde være det mest naturlige i verden, at man frit kan vælge den form for kærlighed, man ønsker sig, og at det ikke spiller nogen rolle, hvilket køn, man er tiltrukket af. Som sociologen Henning Bech har sagt det: Om man er tiltrukket af ens eget køn eller det modsatte køn, gør ikke nogen forskel. Det er alene et spørgsmål om erotisk smag.
Så enkel var situationen ikke, da frontkæmperen Axel Axgil for snart 60 år siden i Aalborg tog initiativ til dannelsen af den første forening for homoseksuelle i Danmark. De private omkostninger ved at være åben om sin seksualitet var bestemt til at føle på: Axel Axgil mistede både sit medlemskab af ungdomsbyrådet, Retsforbundet og dets ungdomsorganisation. Men han blev også fyret fra sit arbejde og måtte finde et andet pensionat, hvor han kunne bo og spise. Som om, at det ikke var nok: Han måtte flytte til København for overhovedet at kunne få et andet arbejde og starte på en frisk.
Det fortæller han om i bogen Hvor regnbuen ender, som netop er udkommet. Den handler om homoseksuelles vilkår før, nu og i fremtiden.
Tiderne har heldigvis forandret sig meget siden dengang, og i dag kan de fleste af os leve i overensstemmelse med vores homoseksualitet. En medvirkende årsag har været den række af kendte homoseksuelle, som har stået frem og fortalt åbent om deres kærlighedsliv. Det har gjort, at homoseksuelle i alle aldre ikke mindst unge har nogle rollemodeller at spejle sig op imod. Og de har efter devisen: Når de kendte kan, så kan jeg også fået mod og overskud til at være sig selv.
Kendte personer spiller stadig en vigtig rolle i forhold til accepten i samfundet af homoseksuelle. Derfor er der stadig brug for, at kendte homoseksuelle i offentligheden fortæller om sig selv og deres seksualitet. En række kendte fortæller i Hvor regnbuen ender om at kunne være sig selv, om at springe ud, om vennerne der søde alt for tidligt af aids, om den store kærlighed, og meget, meget mere.
Selv om det nu er meget nemmere at være homoseksuel, har mange stadig svært ved at acceptere, at man er anderledes end flertallet. Og det er stadig svært for mange bøsser og lesbiske at fortælle det til familie og venner samt på arbejdspladsen.
Og selv om der er sket mange politiske fremskridt, er vi homoseksuelle stadig på flere områder en slags andenrangs borgere. Noget, som virker meget besynderligt, når man tænker på, at det næsten er 20 år siden, at Danmark som det første land i verden indførte det registrerede partnerskab.
Udviklingen har på det nærmeste gået i stå siden. Vi homoseksuelle mangler stadig en række basale rettigheder for at være ligestillet med heteroseksuelle. Så der er fortsat mange kampe, der skal tages, før vi opnår det. En række politiske partiledere forholder sig i bogen netop til den manglende ligestilling.
Det har for mig altid været vigtigt at læse nogle bøger, se nogle film, hvor jeg kunne genkende situationer fra mit eget liv. Jeg håber, at du i Hvor regnbuen ender finder noget af det samme.
God læselyst
Bjarne Henrik Lundis
--
NB!
Blogs på XQ28 er på ingen måde udtryk for sitets redaktionelle linje.
Blogs står helt og holdent for skribentens regning og ansvar.
XQ28 kan således ikke stilles til ansvar for meninger, oplysninger eller andet, som bringes til torvs i klummerne.
Vil du også gerne blogge, så send os en mail på info@XQ28mail.com