Foto Tejs Lindhardt

København vil ikke forbyde Regnbueflaget, meeen…

Af Tejs Ellesøe 18. august 2023

Hvis drengene fra Homoware ikke i forvejen havde nogle grå hår i hovedet, så har Københavns Kommune sørget for at give dem nogle, da de i den fra grad er løbet ind i en omgang udnøvendigt bureaukrati, der lugter lidt af skrankepaveri, når det hele bare handler om at vise lidt mangfoldighed.

I disse dage kan man hverken kigge op, kigge ned, til højre eller til venstre uden at få øje på et regnbueflag, og det er ganske naturligt, for der er jo Copenhagen Pride i disse dage – ja selv "heterosteder" benytter Regnbueflaget for at lokke kunder til.

Men når Priden er overstået og regnbuerne er pillet ned, er der stadig nogle af LGBT+ miljøet egne steder der viser vejen. I mange år har det nemlig været naturligt for os at vise, når vores barer, cafeer, restauranter og butikker har åbent eller bare det, at altså her ligger der et LGBT+ sted.

Men i Københavns Kommune er det egentligt forbudt at hænge Regnbueflaget op på facaden, selvfølgelig undtagen når der er noget særligt som Copenhagen Pride.

Sidste frist i dag
Livsstilsshoppen Homoware, som også har en butik i København, havde længe gået med planer om at de ville finde en større butik end den, de havde i Larsbjørnstræde - dels fordi de havde fået større udvalg, dels fordi turisterne kommer fra nær og fjern og stiller krav om flere varer.

Langt om længe fandt de butikken, der passede til deres behov, en butik i to etager, som ligger i Studiestræde 26, en gade der i forvejen er kendt for sin mangfoldighed, for her ligger Caféen Dina, længere nede kommer baren Kiss Kiss, Masken Bar, Cosy, Amigo Sauna og selvfølgelig også Jailhouse som den sidste bar i gaden.

Homoware havde planer om at butikken i Studiestræde skulle åbne 1. august, lige op til den officielle pridemåned i Danmark. Men når man åbner butik, er der en masse ting, der skal være på plads. Københavns Kommune vil gerne have en finger med i spillet, og der er bestemte regler for butiksfacader – så byen ikke ender med at ligne en rodebunke.

11. maj sendte Homoware en mail afsted til Københavns Kommunes Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed, Teknik- og Miljøforvaltningen med planer for, hvordan facaden skulle se ud. Alt skal godkendes ned til den mindst detalje, som hvordan butiksskiltet ser ud, og hvad der skal være på vinduerne ect.

Men noget helt særligt vil kommunen gerne blokere for, nemlig et permanent regnbueflag der hænger på facaden. I følge Homoware skal det være permanent ophængt, da de ved den tidligere butik flere gange har oplevet, at Regnbueflaget der blev stjålet.

Et par måneder senere vendte forvaltningen tilbage, og her skrev de:

Du søger om opsætning af skiltning, i form af klistermærker, udhængsskiltning og flagning på adressen Studiestræde 26. Vi vurderer din ansøgning ud fra Byggelovens § 6D, stk. 2.

Varsel om forbud efter byggelovens § 6D STK. 2
Vi overvejer at nægte dele af det ansøgte ved nedlæggelse af et forbud mod dele af den ansøgte skiltning.

Vi varsler om at vi agter at nedlægge forbud mod at opsætte et flag på adressen, Studiestræde 26.

Det ansøgte kræver ikke byggetilladelse, men vi har vurderet skiltningen, herunder opsætning af flag, og dets påvirkning af omgivelserne.

Vores umiddelbare vurdering ud fra sagens oplysninger er, at vi agter bringe byggelovens § 6D, stk. 2, i anvendelse ved at nedlægge forbud mod opsætning af et flag”.

Nu skal vi lige nævne, at over for XQ28.dk bekræfter kommunen, at man absolut ikke har noget mod Regnbueflaget.

Vi har fået en ansøgning fra en butik i Studiestræde, der bl.a. har søgt om at opsætte regnbuefilm på ruderne og om at montere et permanent flag ud fra facaden. Vi har ikke truffet afgørelse i sagen endnu. Vi har foreløbigt meddelt butikken, at der godt kan gives tilladelse til at klæbe regnbuefilm på ruderne, men at vi i hovedreglen ikke giver tilladelse til at opsætte permanente flag på en facade. Det gælder både Dannebrog og prideflag. Regnbuemotiver er meget velkomne og det er helt ok at hænge et flag ud fra facaden ved særlige lejligheder - som i pride-ugen, men forvaltningen tillader normalt ikke permanente flag, der hænger ud fra facader, i byen. Det skyldes et hensyn til udtrykket i byens gader, hvor det kan fylde meget, hvis mange butikker flager på samme tid," siger Lena Kongsbach, vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen.  

Både hos Homoware og her på redaktionen studser vi over, at man i brevet skriver følgende: “Det ansøgte kræver ikke byggetilladelse, men vi har vurderet skiltningen, herunder opsætning af flag, og dets påvirkning af omgivelserne.

Vores umiddelbare vurdering ud fra sagens oplysninger er, at vi agter bringe byggelovens § 6D, stk. 2, i anvendelse ved at nedlægge forbud mod opsætning af et flag”

Undskyld os, men det virker som at forvaltningen ikke har været ude af kontoret og vurdere sagen som hvilken som helst gade, og slet ikke har været i Latinerkvarteret. "Pisserenden," som kvarteret kaldes i folkemunde, er noget af det mest mangfoldige. Du kan ikke finde et mere hyggeligt kvarter i København end dette. Hver eneste butik tilpasser sig gadens unikke stil.

Går man rundt i kvarteret, ser man hurtigt en kiosk, der har adskillige flag ude, et pizzaria har det Italienske flag hængende, en restaurant og en læderbutik gør brug af Dannebrog på facaden. Går man op ad Strøget, støder man også efter bare 10 meter på butikker med flag, og ved en souvenirbutik kan vi tælle hele 9 flag sat op på facaden.

I Studiestræde har ejendommen, hvor Homoware ligger, intet i mod, at der kommer et regnbueflag på facaden. Man siger blot, at de til enhver tid vil følge kommunens regler. Så lige nu er det kun kommunen, der overvejer at gøre brug af “byggelovens § 6D, stk. 2”.

I en samtale med en studentermedhjælper sagde personen til Homoware, at man ikke ville tillade et politisk flag. Dette er desværre påstand mod påstand, for det bekræfter Rådhussekretariatet overfor XQ28.dk ikke er sandt, så den lader vi selvfølgelig ligge, og her bekræfter man også, at der overhoved ikke er afgjort noget i sagen endnu. Og Homoware har frist til i dag til at gøre indsigelse.  

Regnbueflaget guider turisterne
Vi kender det som turister, når vi besøger Berlin, New York, Barcelona, Tel Aviv eller en hvilken som helst by med LGBT+ steder. Vi kan på afstand spotte vores regnbueflag og ved, hvor vi skal gå hen.

Sådan er det også at være turist i København. Det er bestemt ikke alle LGBT+ steder, der "flager" med det, men en del gør, og det signalere også et safe-område.

Men det er FORBUDT, hvis altså kommunen gør brug af “byggelovens § 6D, stk. 2“.

 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Den første forårstur – hvor skal vi tage hen? 

Rejs dig lykkelig – kan man egentlig det? Varmen og solen er med til at gøre dig gladere i sindet, så lider du...

Ja, foråret begyndet så småt at banke på, og selvom der umiddelbart er længe til...

Når nonnerne er på scenen så løfter msuicales Sister Act sig op på det niveau man kan forvente på Det Ny Teater.

Det Ny Teater har svært ved at holde sit eget niveau i Sister Act

Igennem mange år har Det Ny Teater været med til at hæve niveauet i dansk musical og dermed også eget niveau o...

23. sep
Meegan Moore skyder med skarpt i et herligt Aqua-sing-along i årets Wallmans-show.

Wallmans både hitter og misser i årets show

Det er storladen underholdning og sjov og glitter, man forventer sig, når man går i Wallmans i Cirkusbygningen...

21. sep
Der er godt gang i de festlige optrin i musicaludgaven af Charles Tante på Fredericia Musicalteater.

Fornøjelig tante i Fredericia

Fredericia Musicalteater har netop haft Danmarkspremiere på den nyskrevne musicaludgave af Charles Tante - pri...

17. sep
Der er nerve, humor og bid i Folketeatrets flotte udgave af Fra Regnormenes liv, der nu sendes på turne.

Regnorme med bid

Folketeatrets turneversion af Regnormenes liv er stadig fuld af bidende vid og humor, som nok skal få succes r...

16. sep