Institut for Menneskerettigheder samler tal og data om levevilkår for LGBT+-personer i Danmark i et nyt tiltag, der hedder LGBT+-barometer. Formålet med LGBT+-barometeret er at give et samlet overblik og vise, hvor der er behov for forandring.
Det er tidligere ved flere undersøgelser blevet påvist, at seksuel orientering og kønsidentitet har betydning for uddannelsesgrad, familie og mental trivsel. Institut for Menneskerettigheder introducerede i sidste måned det såkaldte LGBT+-barometer, som indsamler tal og data om levevilkårene for de 8 procent af den danske befolkning, der tilhører gruppen af LGBT+-personer.
Af barometer fremgår det bl.a., at transkønnede har dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet samt oftere oplever selvmordstanker end andre i befolkningen. Hver fjerde biseksuellekvinde har været i et voldeligt parforhold. I omkring 4.000 danske familier er én forælder ikke juridisk anerkendt. Mellem 2.000 og 3.000 oplever årligt at blive udsat for en hadforbrydelse på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.
Formålet med LGBT+-barometeret er at give et samlet overblik og vise, hvor der er behov for forandring. På tværs af ti udvalgte samfundstemaer er det muligt at udpege, hvor den største mistrivsel findes, og hvilke grupper der er mest udsatte. Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder, håber, at LGBT+-barometeret kan skabe grobund for målrettede politiske tiltag på LGBT+-området ved at systematisere og formidle den vigtige viden, der sådan set allerede findes. Hun understreger samtidigt, at Danmark ikke er i mål, når det kommer til forbedring af LGBT+-personers forhold og rettigheder, baseret på de bekymrende tal, det fremgår af barometeret.
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution og har siden januar 2022 haft mandat fra Folketinget til at arbejde for ligebehandling af LGBT+-personer i Danmark.