DMGP har brug for et ansigtsløft her og nu

Af Elvir Pelešević 18. februar 2021

I sidste uge offentliggjorde Danmarks Radio (DR) de otte sange, der skal deltage i årets Melodi Grand Prix (DMGP). Efter at have lyttet til sangene, lyder den endelige dom, at niveauet er langt fra imponerende.

Men inden vi begynder at liste op alle de negative kommentarer til deltagerfeltet i årets DMGP, indleder vi analysen med at nævne en positiv ting: Vi kan ikke huske, hvornår der sidst har været så mange sange på dansk i et DMGP. I år er det hele fire sange, der skal fremføres på dansk. Spørgsmålet er dog, om der har været bedre sange på engelsk, som er blevet vraget til fordel for danske sange. Hvis dette er tilfælde, er det en forkert satsning. Kvaliteten af sangene skal vurderes ud fra de musikalske parametre frem for hvilket sprog det synges på. Derudover er det også meget sigende, at fem ud af de otte kunstnere i år direkte er blevet inviteret af DR til at deltage i DMGP, hvilket betyder, at kun tre sange er blevet valgt iblandt de sange, som er blevet sendt ind til DR. Det vidner om enten en dårlig startegi fra DR’s side eller sangenes lave kvalitet.

Hvis vi kigger på kvaliteten af årets DMGP sange, er den forbavsende dårlig. DR har de seneste år haft det mere end svært med at finde et format, der kan højne kvaliteten af DMGP, og det lyder til, at man i år har nået bunden. Tidligere år, har man i det mindste haft en eller to sange, som adskilte sig fra resten af feltet og som var klare favoritter til at vinde DMGP. I år er alle sangene næsten lige ringe.

De fleste af årets DMGP sange lyder som demooptagelser - uigennemtænkte og mangelfuldte. Produktionen af sangene er ringe og originaliteten er i en by i Rusland. Således skal vi i år “underholdes” med kedelige og intetsigende ballader, en musicalsang, der lyder som soundtrack til filmen “Den eneste ene”, og sange, der hylder 80’er musik, eller rettere sagt beskæmmer den. I princippet er der intet galt hverken med ballader eller retrolyd, men disse burde bruges som inspiration til fornyelse og videreudvikling af det musikalske udtryk i stedet for at serveres som “gammelt vin på nye flasker”.
 

DR må aldrig nøjes med efterligninger, middelmådighed eller sange, der kun kan afspilles i dansk radio. Sangene, der deltager i DMGP, skal have et internationalt snit, være konkurrencedygtige i forhold til andre lande, der deltager i Eurovisionen, og i den sidste ende have potentiale til at vinde Eurovisionen. Nogen gange kan man fristes til at mistænke DR, at de gør hvad de kan for ikke at vinde, da Eurovison-værtskabet kan vise sig at være en dyr affære. Hvem husker ikke skandalen bag de store summer af penge, der blev brugt til at arrangere Eurovisionen i København tilbage i 2014. Det kan være at fiaskoen fylder stadig meget i bevidstheden hos DR og skræmmer - hvem ved?

Det overordnede indtryk er, at DR er kørt godt og grundigt træt i forhold til DMGP. Hvad skal der til for at DMGP for et ansigtsløft, som det i den grad trænger til? Et nyt koncept, som godt nok er afprøvet i Danmark for en kort stund tidligere, med semifinaler - ligesom i Sverige og Norge. En ny projektledelsesteam. En internt valgt kunstner og sang. Overdragelse af DMGP til eksempelvis TV2. Der er mange svarmuligheder, men en ting er sikker: Hvis Danmarks igen skal kæmpe om sejr i Eurovisionen, kræver det handling her og nu. Ellers risikerer man, at Danmark bliver en parentes i Eurovisionen, og at danskerne mister interesse for DMGP. Denne udvikling kan hverken dansk musikkultur  eller danske musikere være tjent med. 

Du kan lytte til alle sangene i årets DMGP her

Tjek os ud

Musik

Annonce
 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

Hvordan skal rejsen i 2025 forgå?

I takt med at klimakrisen eskalerer, bliver spørgsmålet om, hvordan vi rejser, stadig mere presserende. Skal v...

Er det et fly? Er det et tog? Eller er det en bus? Man kunne næsten tro, vi taler om Superman, men sandh...

 RODOLFO - Konu Kim; MIMÌ - Yana Kleyn

Skuffende prosaisk copycat-"Bohème" i Malmø

Malmö Opera transponerer Puccinis "La bohème" fra 1830'ernes Paris til 1960'ernes New York City og låner i pro...

27. mar
Der er knald på koncert-feelingen hos ensemblet i musicalen We Will Rock You os Lion Musicals.

Rockende nonsens 

We Will Rock You bliver aldrig en god forestilling, men hos Lion Musicals i Tivoli får den en tiltrængt ironis...

20. mar
 Teit Kanstrup og Mathias Hedegaard

Uindfriede løfter på Gamle Scene 

Den Jyske Opera turnerer med Schierbecks eneste opera, ”Fête galante”, hvis betragtelige skønhed hæmmes af en ...

12. mar
Det er især hos de modne medvirkende at musicalen Sttrictly Ballroom virkelig fungerer.

Flot afdansningsbal for en musicalstjerne

Strictly Ballroom med One and Only Company bliver en flot finale for den dansende musicalstjerne Silas Holst ,...

25. feb