Det Kongelige Kapel fejrer fire homoseksuelle komponister i symfonikoncert. , Foto Camilla Winther

Koncert ”på vrangen” 

Af Knud Arne Jürgensen 21. august 2021

Fire homoseksuelle komponisters værker samlet og præsenteret som en hyldest til deres udtryksvilje.

Titel: Kapelkoncert i anledning af World Pride Copenhagen 2021

Teater: Det Kongelige Teater, Operaen

Spilleperiode: 19. september 2021

I anledning af World Pride Copenhagen 2021 dedikerede Det Kongelige Kapel en koncert med udelukkende homoseksuelle komponisters værker på programmet, anført af dirigenten Thomas Søndergaard.

Den endeløse diskussion om det nyttige/nødvendige for lytteren i at kende komponistens livssituation for at kunne ”modtage” værkets ånd til fulde, eller om en mere abstrakt tilgang til alene det rent strukturelle og akustiske lydbillede er tilstrækkeligt for at kunne tilegne sig et musikalsk værk, vil utvivlsomt fortsætte længe endnu, især i vor tid med dens nærmest altdominerende formidlingsmæssige besættelse, og hvor snart sagt intet kunstnerisk udsagn mere for lov at tale for sig selv, men enten skal over iscenesætterens, instruktørens eller formidlerens vridemaskine.

Ideen med at sammensætte fire orkesterværker af fire homoseksuelle komponister, den engelske kvindelige komponist Ethel Smyth, hendes landsmand Benjamin Britten, polske Karol Szymanowski, og russeren Tchaikovsky, er set ud fra en ren musikalsk vinkel både speciel og multifacetteret i sit kunstgreb, især fordi de fire valgte værker til denne kapelkoncert er så vidt forskellige fra hinanden i både tonesprog, varighed og substans.

Koncerten indledtes med Smyths korte tonedigtning On the Cliffs of Cornwall, der som en brusende stormmusik blev løftet op og ud af orkestret af Søndergaard, der med sin direktionsgestik i udpræget og sjælden grad evner at hente tonerne op til sig selv på podiet i stedet for at kaste den ned og ud til musikerne.

Denne sikre musikalske åbning stod i stærk modsætning til det følgende klaverkoncert-lignende ungdomsværk af Britten, Young Apollo (op. 16), der blev kompetent foredraget af pianisten Christian Ihle Hadland, som også var solist i det efterfølgende værk af Szymanowski. Brittens komposition udbreder sig over godt 10 minutter som en art udpræget, ja nærmest kønsløs passagemusik, der tager form af en slags parade klaverkoncert, uden dog nogensinde at komme i ægte dialog med orkestret og med klaverstemmen fremstående som et nærmest uafhængigt delelement af værket.

Szymanowskis ligeledes godt 10 minutter lange Symfoni nr. 4 (Sinfonia concertante, op. 60), blev på samme vis anført af Søndergaard med stort overskud og sikker direktion. Ikke desto mindre efterlader værket en med indtrykket af en overmåde knudret og sammenfiltret musikalsk tekstur, lige bortset fra symfoniens korte krystallinske midtersats. Hovedindtrykket bliver dog billedet af en dyster ormegård af alskens sammenvævede musikalske ingredienser.

Efter pausen fulgte Tchaikovskys Symfoni nr.4 (f-mol, opus 36), der med al sin lyriske sangbarhed og vældige dynamiske orkesterudladninger stod skarpt tegnet, omend orkesterklangen her var alt for hård hos især violingruppen, og dermed ikke levnede meget rum for den særlige slaviske toneklang, der netop betegner Tjajkovskijs sublime orkesterkunst.

Samlet set fik koncerten velfortjent bifald fra det - ak – alt for fåtallige publikum, der vel rummede omkring godt 300 tilhørere i Operaens store akustiske sal. Det kan både mærkes og høres, at orkestret spillede for et  så tyndt besat tilskuerrum. Mon ikke Det Kongelige Teater har sovet i timen med formidlingen af denne koncert. De manglende salsprogrammer til publikum udviser heller ikke just rettidig omhu for afleveringen af denne ellers prisværdige kapelkoncert.

Tjek os ud

Musik

Annonce

Tag på rejsemesse og få inspiration 

2022 var året, hvor vi næsten havde lagt coronaen bag os, og med en fifty-fifty fordeling på at nogle stadig h...

Vi har for længst lagt sommeren bag os, og det kan på sin vis være trist nok, men man siger ...

Hvor meget rejser du?

At komme væk fra hverdagens stress et par dage, søgen efter den første sol i foråret, eller den sidste sol i e...

Det er ved at være seks år siden, vi sidst spurgte jer læsere om jeres rejsevaner, og s&arin...

Det lykkedes at få skabt et fint dystopisk fremtidsbillede på Husets Teater, men der er ikke meget andet i forestillingen A Play.

Dystopisk tristesse

På Husets Teater har man lukket dørene op for et samarbejde med Dansehallerne og den koreografiske gruppe Inst...

23. nov

Harry Styles stråler som 'My Policeman' i et homofobisk Efterkrigseuropa  

Med VM i Qatar bliver vi for tiden mindet om vigtigheden af menneskets frihed og værdighed. Især når det ikke...

22. nov
Der er godt kan i skørterne i Miles Hoares friske koreografi til West Side Story på Operaen.

Musicalhit i Operaen

Det Kongelige Teater har sikret sig en succes med Thomas Bendixen og Miles Hoares moderne og flotte udgave af ...

19. nov
Det er i de store fælles shownumre at årets forestilling virkelig imponerer.

Julespas i højt humør

Årets Crazy Christmas Cabaret er en af de bedste i lang tid med især et forrygende hold af yngre spillere. 

16. nov