Det Kongelige Kapel på plads til koncert på Operaen., Foto Christian Als

På rejse fra Mozarts forværelse til hans evige hvile

Af Knud Arne Jürgensen 4. februar 2022

Kapelkoncert med Haydns symfoni nr. 44 og Mozarts Requiem på Operaen.

Titel: Kapelkoncert

Teater: Det Kongelige Teater, Operaen

Spilleperiode: 3. februar 2022

Det Kongelige Kapels koncert på Operaens scene, anført af engelske Julia Jones, indledtes med Joseph Haydns symfoni nr. 44, der med sin mol toneart og mange markante dynamiske udladninger, giver et sjældent intenst indblik i Haydns ellers undertiden noget ensformige og stereotypiske symfoniske univers, når dette er allerbedst.

Med et lidt løst indledende greb om orkestret bevægede Jones sig med sin direktion hurtigt ind mod symfoniens kerne med en stigende intensitet og autoritet, hvilket førte kapellet til sit orkestrale klimaks i Adagio-satsen og dens efterfølgende forrygende Presto-finale, mens symfoniens to første satser fremstod noget mere uprægnante og rutineprægede.

Især Adagio’en peger direkte hen imod Mozarts senere så mesterlige Divertimento nr. 15 og det i en så tydelig grad, at man hos Haydn nærmest føler sig placeret i forværelset til Mozarts eget kompositions-kammer. De uhyre sarte og alligevel klart gennemtrængende klanglige vekselvirkninger i denne Adagio kom til sikker og afklaret udførelse, der tjener både dirigenten og kapellet ligefuldt til ære. Orkestret var på dette tidspunkt tillige så ansporet af de orkestrale klangvirkninger, at den voldsomt kontrasterende og udfarende Presto-finalesats kun føltes som en naturlig følgevirkning af Adagio-satsens forudgående inderlige intimitet. Den samlede strygerklang lød andetsteds i symfonien dog gennemgående lidt tør og rå, hvorimod alle træblæserne fremstod med både forbilledlig præcision og udsøgt klangskønhed.

Det samme kan siges om orkesterspillet i Mozarts Requiem, hvor vi kom helt ind i hans ultimative kompositionsunivers. Hvad der til stadighed forbløffer ved dette apoteotiske værk over Mozarts egen livsgerning, er den store vitalitet, virilitet og næsten operasceniske intensitet, der musikalsk gennemstrømmer så godt som alle de liturgiske satser. Uanset hvor meget Mozart reelt selv nåede at færdigkomponere sit værk eller ej, så står hans Requiem tilbage som et uhyre helstøbt værk, der fejer enhver indvending om en teoretisk manglende autenticitet af banen.

Requiem blev fornemt forløst under Jones’ dynamiske ledelse og blev for de vokale solopartiers vedkommende både markant og stilsikkert fremført, især af sopranpartiet (sunget Clara Cecilie Thomsen) og i baspartiet (udført af Nicolai Engberg), der begge udmærkede sig ved personlige og velindordnede indsatser i helheden.

Særligt stærkt stod operakorets bidrag, der rakte fra de tonale pergamentagtige lydbilleder til stærkt stålsatte korsatser (alle samlet indstuderet af korsyngemester Steve Moore), og som tilsammen gav den ideelle vokale indramning af værkets udførelse.

At komme på besøg hos Mozart i hans inderste sjælekammer var med denne udførelse en oplevelse, af både sjælden intensitet og sjælsudfordrende karakter.

Tjek os ud

Musik

Annonce

Tag på rejsemesse og få inspiration 

2022 var året, hvor vi næsten havde lagt coronaen bag os, og med en fifty-fifty fordeling på at nogle stadig h...

Vi har for længst lagt sommeren bag os, og det kan på sin vis være trist nok, men man siger ...

Hvor meget rejser du?

At komme væk fra hverdagens stress et par dage, søgen efter den første sol i foråret, eller den sidste sol i e...

Det er ved at være seks år siden, vi sidst spurgte jer læsere om jeres rejsevaner, og s&arin...

To helte på en tømmerflåde i Momentums satiriske helteepos Odysseus må dø!

Ud med de gamle helte

Momentum i Odense åbner sæsonen med et farvel til de gamle helte der ifølge forestillingen en gang for alle sk...

1. okt
Linnea Voss er solo på scenen i den fine forestilling Guldfuglen på Folketeatret.

Lærerig monolog 

Guldfuglen på Folketeatret er en fin forestilling der fortæller om Johanne Louise Heibergs liv.

1. okt
Kunsten at være ok på Nørrebro Teater har mange fine og smukke scener.

En helt ok forestilling

Kunsten at være ok på Nørrebro Teater får fint blandet popmusik med monologer som får publikum til både at gri...

30. sep
Hr, Tudse på vej til at lave ballade i den hyggelige familieforestilling Vinden i Piletræerne med Teater Next.

Kærlig vind i piletræerne

Teater Next er taget på turne med en kærlig, sjov og velspillet udgave af Kenneth Grahame sklassiker Vinden i ...

29. sep