Amira Jasmina Jensen er stærk i rollen som den unge pige der vil begå selvmord klokken 16:29.

Selvmord annonceret til 16:29

Af Knud Arne Jürgensen 7. marts 2020

En medrivende monolog-forestilling om livets gru og altædende ensomhed.

Titel: 16:29

Teater: Teater Momentum på Teater V (Valby)

Spilleperiode: Til 6. marts 2020 derefter turné

En ung kvinde (Océane) taler med sig selv om sin livssituation, der til slut munder ud i et offentligt selvmord. Scenen er ikke just livsbekræftende, men medrivende er den i Teater Momentums forestilling på Teater V i Valby.

Foran sit publikum videregiver den i dramatiseret form et livsdrama, der i monolog-form leder frem til et live-streamet selvmord, som annonceres at ville finde sted præcis kl. 16:29 – deraf titlen.

Virkelighedens scene er Paris, hvor Océane har sine tusinde følgere på nettet, men alligevel er alene og så ensom, at hun ikke ser nogen anden udvej i tilværelsen end at sige den sit farvel.

Ensomhed på trods af vor tids ”tætte” netforbindelser (instagram, facebook og hvad ved jeg….) er således grundtemaet i denne ”ungdomsforestilling”, der såmænd har lige så meget, hvis ikke mere, at formidle til langt flere aldersgrupper.

Amira Jasmina Jensen spiller den unge kvinde, som har så ondt i tilværelsen, og hun gør det overbevisende,  ja så stærkt og sikkert, at hun næsten forplanter sin desperation til den fyldte publikumssal af ligesindede ”ungdommere”. Det er både skræmmende og stærkt at bevidne, og fortæller mere end man måske har lyst til at vide om vores fremmedgjorte samtid, hvor vi åh så fro og glade deler alt og alle med hinanden i æteren, men så godt som aldrig det ægte fysiske samvær.

Instruktøren Anna Malzer skaber et ”sikkert” rum om hovedpersonen, som kun yderligere understreger hendes dybe og desperate ensomhed, og forestillingens afsluttende del i form af en storskærms-video (ved Capital Fluxus) perspektiverer kun yderligere nutidens altfortærende fremmedgjorthed.

Vi er jo så tætte på hinanden og alligevel så fjerne – dette må være advarslen fra det prisværdige teaterinitiativ, som her er ført til ende med sikker hånd – om så døden skal være den sidste udvej.

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

 Copenhagen Gay Choir

6 stjernet koncert i Eliaskirken

Eliaskirken på Vesterbro var fyldt til sidste bænk, da Copenhagen Gay Choir inviterede til forårskoncerten Won...

10. maj
 Jeanne D'Arc - teater Sort-hvid

En sanselig slagmark på Sort/Hvid

JEANNE D’ARC på Sort/Hvid Teater er en kompromisløs sanseoplevelse, hvor publikum suges ind i et råt og rituel...

25. apr

En musical, der rammer lige i hjertet

Den danske opsætning af Dear Evan Hansen på Det Kongelige Teater er en sjældent rørende musicaloplevelse. Med ...

7. mar

”Pillion”: Sårbarhed på to hjul – poetisk og præcis, fremhæver filmens tema.

I Pillion udforsker instruktør Harry Lighton en usædvanlig kærlighedshistorie mellem to mænd, der mødes i et B...

26. feb