De fire skuespillere i får skabt en helstøbt forestilling på Anemonen med En Kænguru som dig., Foto Anemonen

En elskelig kænguru

Af Per Lundsgaard 4. september 2022

Teatret HiLS DiN MOR er gået sammen med Anemonen om at skabe en forestilling, der fortæller om LGBT+ personer i børnehøjde, og det er lykkedes rigtig flot.

Titel: 
En kænguru som dig

Teater: 
Anemonen

Spilleperiode:
6. september - 9. oktober

 

HiLS DiN MOR har sammen med Anemonen kastet sig over den tyske dramatiker Ulrich Hubs manuskript fra 2014: Ein Känguru wie du, som Jesper Frølund Hansen har ovsat friskt og mundret til dansk i et sprog, som vil vække glæde hos de 6- til 12-årige som forestillingen er henvendt til. 

Vi er i et dyrecirkus (her kan man godt mærke forestillingen er skrevet i 2014 – vilde dyr i cirkus er nu en saga blot) og dyretæmmeren herser med tigeren Pasha og den sorte panter Lucky for at få deres nummer klar til aftenens gallaforestilling, hvor Prinsessen overrækker pokalen til det bedste nummer. Pasha og Lucky drømmer om at være en rigtig familie, men de mistænker deres dyretæmmer for at være bøsse, for han kan godt lide at sprøjte sig med parfume, lave mad, høre Mozart og er aldrig set med en hun. Det får især Lucky til at væmmes, for så kan dyretæmmeren aldrig blive gift, og de bliver aldrig en familie, og de andre dyr vil gøre grin med dem. Derfor beslutter de sig for at flygte. På vejen møder de den boksende kænguro Django, som overraskende viser sig også at være bøsse. Det er overraskende for Lucky og Pasha, fordi han er meget maskulin og alt det, deres dyretæmmer ikke er. Så de tager Django med hjem, for at han skal finde sammen med dyretæmmeren – men ikke alt går efter planen, og ikke alt er som det ser ud.

Der er masser af sjov og også masser af hårde replikker om det at være homoseksuel, som mange desværre nok vil nikke genkendede til. Heldigvis kan man håbe, at mange, efter at have set forestillingen, har lært, at tingene ikke er så firkantede, som man tror, at fordomme er dumme, at det at være feminin ikke altid betyder, at man er bøsse, og at man til gengæld godt kan være maskulin og bøsse. 

Endnu en gang lykkes det HiLS MiN MOR at skabe en forestilling, der er vigtig at vise og forhåbentlig sende rundt i landet – for mange har desværre stadig behov for at få åbnet øjnene for at få fjernet tåbelige fordomme. Der er især i disse år rundt i Europa ved at komme en uhyggelig højredrejning, som også går ud over LGTB+ befolkningen – og den er også begyndt at stikke sit grimme hoved frem herhjemme. Det er vigtigt fra starten at lære børnene, hvad det vil sige at være homoseksuel eller anderledes i forhold til flertallet.

Det er desuden en flot forestilling i en cikuslækker scenografi af Katrine Gjerding og med fire oplagte skuespillere på scenen. Måske er en time lidt for langt, og man kunne måske have strammet lidt op visse steder, men det er en flot helstøbt forestilling med et vigtigt budskab, der er blevet skabt. 

 

Tjek os ud

Teater

Annonce

Tre traditionelle julemarkeder 

Julen nærmer sig, og intet skaber stemning som et rigtigt julemarked. Fra Ribe til Strasbourg, Wien og Prag – ...

Enhver by med respekt for sig selv har et julemarked – og i Danmark er det Ribe, der med rette kan kalde...

 Firenze

5 fantastiske byer til en forlænget weekend

Foråret er en perfekt tid til at tage på opdagelse i Europa. Uanset om du vælger Berlins moderne vibe, Firenze...

Selvom det er mere klimavenligt at rejse med tog eller bus, er fly stadig det foretrukne transportmiddel for d...

 Copenhagen Gay Choir

6 stjernet koncert i Eliaskirken

Eliaskirken på Vesterbro var fyldt til sidste bænk, da Copenhagen Gay Choir inviterede til forårskoncerten Won...

10. maj
 Jeanne D'Arc - teater Sort-hvid

En sanselig slagmark på Sort/Hvid

JEANNE D’ARC på Sort/Hvid Teater er en kompromisløs sanseoplevelse, hvor publikum suges ind i et råt og rituel...

25. apr

En musical, der rammer lige i hjertet

Den danske opsætning af Dear Evan Hansen på Det Kongelige Teater er en sjældent rørende musicaloplevelse. Med ...

7. mar

”Pillion”: Sårbarhed på to hjul – poetisk og præcis, fremhæver filmens tema.

I Pillion udforsker instruktør Harry Lighton en usædvanlig kærlighedshistorie mellem to mænd, der mødes i et B...

26. feb