En gennemgående sketch om den danske folkefest er en af de mange gode numre i årets Amager Revy., Foto Mikkel Reenberg

Festlig revy på Amager

Af Per Lundsgaard 24. marts 2023

Årets Amager Revy er en festlig og sjov omgang med gode numre og gode skuespillere på scenen. 

Titel:
Amager Revyen 2023
- Ærligt Talt

Teater:
Teater Play

Spilleperiode:
Frem til 29. april 2023

På det lille, intime Teater Play på Amager har man igen indbudt til en revy, hvor de tre revydirektører Anders Anderskov, Dorte Munksgaard og Mille Berg i år har samlet et hold, der er gennemmusikalsk og meget homogent på scenen. Det giver en helstøbt revyaften, hvor alle numrene glider ubesværet over i hinanden i et godt niveau, hvor moreskaben er høj. 

Efter en lidt svag start, hvor der ikke sker så meget, kommer der ellers godt gang i revyen på den lille intime scene. Den trange plads både på scenen og blandt publikum er faktisk et plus, da man er helt tæt på skuespillerne, og stemningen er i top. 

Nummeret "Folkefes" går igennem revyen og er rigtig sjovt, og vi kommer både igennem Tour de France, VM i Quatar og Grand Prix med henholdsvis eksluderende og inkluderende LGBT-flag.

En Manderap om Bad Boys, der er blevet veganere, er også finurligt sjovt. "Før vi fik barn" taler om et par, der taler om herlighederne og friheden i livet, før børnene kom, skaber også gode grin. Det samme gør et par veninder på tur, som gerne vil behandles lidt råt af mændene. Mille Berg lyser op som Folketingets forkvinde, og debutanten Frida Sigurth tager også kegler på scenen. Dorte Munksgaard og Anders Anderskov er solide revyskuespillere, mens den mandlige debutant Andreas Forné kæmper lidt mere med genren, men han skal nok blive mere sikker hen ad vejen. 

Morten Østergaard får musikken til at spille fornøjeligt afsted, mens Mikkel Reenberg har instrueret med masser af koreografisk finesse, så numrene kommer særligt elegant over scenen i den sparsomme men fine scenografi.

Årets revy på Amager er så sandelig et besøg værd, og man skal skynde sig hvis man vil sikre sig en billet.  

Tjek os ud

Teater

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Onkel Reje er i topform i årets Cirkus Summarum

Cirkus-hit for hele familien

Cirkus Summarum har 15 års jubilæum i år, og det fejers med en vellykket tur tilbage til barndomslandet.

9. jul

P!nk leverer varen, selv når hun ikke er på toppen

Selv når hun ikke er i topform, er P!nk alligevel god. Ikke bare god, men megagod.

7. jul
Der er knald på farverne i årets vitale komedie i Grønnegårdsteatret.

Vild Wilde i Grønnegårdsteatret 

Oscar Wildes bidske komedie En Ideel Ægtemand har fået en både visuel og tekstlig opdatering, og det er for de...

29. jun
Det er Klods Hans og især hans to brødre, der gør balletten Klods Hans til en succes på Pantomimeteatret i Tivoli.

Ballet for hele familien

Tivoli Balletteater har lige haft premiere på deres helt nye royale ballet Klods Hans med Dronning Margrethe s...

24. jun