Den aften vi besøgte stedet, var der desværre kun et fire- og et to mands bord, med gæster. Og dette kan en restaurant jo desværre ikke leve af i længden.
Restaurant Kultorvet NO 5, er en forholdsvis nyåbnet restaurant, der ligger, ja på Kultorvet 5. De åbnede sidste år, og drives af ægteparret Stephanie Michaud og hendes mand Peter Stub, der er køkkenchef på stedet.
Restauranten er ganske hyggelig, den har en aflang bar, når man kommer ind, og selve restauranten ligger på 2. sal og er delt i to rum.
Vi får anvist et bord, af en sød og høflig betjening. Det sædvanlige problem er; hvad skal vi vælge fra kortet. Mens vi tænker kommer tjeneren og skænker et glas champagne, og så går det hele lidt nemmere:-) Så vi kan klart anbefale, at man starter med lidt champagne.
Et dejligt simpelt menukort
Menukortet er dejlig simpelt, hvilket også gør det ret nemt at vælge. Menuen er fransk inspireret, men der er dog brugt gode danske råvarer. Og det økologiske kød, kommer fra den berømte "Slagter Stig", der også ligger på Kultorvet, dejligt at man bruger hinanden lokalt.
Jeg får til forret følgende, Havtaske m/ Sauce Vierge, meget delikat. Og skulle du ikke lige vide, hvad dette Sauce Vierge er, så er det en fiskefond, der er tilsmagt med citron, hvorefter det køres på en blender med en æggeblomme, og hertil kommer der oliven olie i. det hele varmes op, og så tilsættes forskellige grønsager som Squash, tomat uden kerner og oliven.
Min gæst får stenbiderrogn, med chips af skorzonerrødder og havtorn.
Til hovedret vælger jeg okseørbrad med Sherrysauce, og min gæst får frilandsgris, og det hele er økologisk og fra Slagter Stig, der ligger på Kultorvet som nævnt tidligere. Og hvor er det skønt at se, at man kan bruge lokale.
Jeg har sat det mange gange før, er der Creme Brûlée på dessertkortet, så er jeg solgt. Og det er sjovt, at se så mange tolkninger, der kan være på en så simpel dessert rundt omkring på de forskellige restauranter. Her på Kultorvet no. 5, må man forstå, at de lige har ramt prikken over iet. Sjældent har jeg smagt noget så lækkert. En Creme Brûlée, men serveret på en bund af rabarber Consommé, sikke et pift.. lækker lækker.
Min gæst vælger 3 i 1, nemlig Æblekagen, æblesorbeten og æbletriflien, som også smagte, så man kunne hører englene synge.
Prismæssigt ligger de også ganske pænt, 298,- for to retter og op til 448,- for 5 retter. Og der kan selvfølgelig bestilles en vinmenu til, igen 2 glas 168,-418,- for 5 glas.
Dejlig, varm og super hyggelig restaurant, som vi varmt kan anbefale