Foto Le Paradis - Film billede

MIX COPENHAGEN er i fuld gang og vi anbefaler..

Af Tejs Ellesøe 21. oktober 2023

Vores ledende LGBT+ film ekspert Frank Stjerne har igen i år minutiøst kigget Mix Copenhagens filmprogram igennem, så vi kan anbefale de bedste film til jer. 

MIX COPENHAGEN er i gang med sin 38. årgang, og igen i år er der en masser film på programmet fordelt på Empire Bio på Nørrebro og Cinemateket, der ligger i indre by.

Empire Bio har en enkelt film hver aften, mens resten af filmene i årets program vises i Cinemateket.

Fredag aften blev ballet åbnet med filmen Power Alley, som er en af de nominerede til “Lili-prisen”. Normalt viser man åbningsfilmen i 2 biografer, fordi mange gerne vil være med til åbningen, men sådan var det ikke i år. Her var det kun Asta Bio der havde visningen. Der er plads til 140 personer, og desværre var der ikke udsolgt.

Åbningsweekenden
Den første weekend, som vi kalder for åbningsweekenden, har i alt 17 visninger, og der er i alt 2084 billetter til salg denne weekend.

Der er langt fra udsolgt, så man kan stadig nå at booke sin billet og støtte MIX COPENHAGEN, så de kan få flere og bedre film på programmet næste år.

Vi giver Frank Stjerne ordet:

"Krydsfeltet mellem queer film og queer aktivisme udgør et kraftfuldt og dynamisk rum, hvor film og kamp går hånd i hånd for at udfordre samfundsnormer, øge opmærksomhed og arbejde for vores rettigheder og synlighed". 

Sådan beskriver MIX COEPNAHGEN filmfestival essensen af dette års festivalfilm, der skal vise "den tumult vores samfund står overfor". Og hvis  man køber det narrativ, så passer dette års festival godt ind, fordi den hvileløse tumult bor i filmprogrammet, og det kan være svært at vælge, hvis man alene går efter at få en god filmoplevelse og mindre queer politiske budskaber eller korrekthed. 

Her gør jeg så alligevel et forsøg på at guide dig til 5 filmiske oplevelser: 

Den fransk-belgiske film "The Lost boys", hvis originale titel er "Le Paradis", handler om Joe, der er anbragt i et ungdomsfængsel, hvor han møder William. Deres passion for hinanden overgår ønsket om at komme ud i friheden, hvilket har konsekvenser. Det er en fabelagtigt godt spillet film, hvor Khalil Ben Gharbia spiller hovedrollen. Han er 24 år og er i Frankrig mest kendt fra den franske version af SKAM, men også kendt fra filmen "Peter von Kant" og "The seven lives of Lea". På vores breddegrader er han mest kendt fra den præmierede og uforglemmelige svenske kortfilm "Nattåget". Alene hans skuespil gør det værd at se filmen. 

Visning:

25. oktober kl 19.15 Cinemateket Køb billet her

26. Oktober kl. 19.30 Empire Bio Køb billet her

Se trailer her

 

Den østrigske "Eismayer" er en usædvanlig film i et militærmiljø, hvor viceløjtnant Eismayer råder og regerer over rekrutterne på den mest macho-agtige facon. Han falder for en af rekrutterne, Mario, og filmen opruller Eismayers hemmelige dobbeltliv som homoseksuel. Filmen bygger på en virkelig historie, og vi får lov til at se fortællingens rigtige hovedpersoner i rulleteksterne. Hovedrollen spilles af Gerhard Liebmann, der i Østrig er en særdeles kendt filmskuespiller med over 70 filmroller bag sig. Rekrutten spilles af Luka Dimic, som også er en rutineret filmskuespiller med flere gay hovedroller bag sig. 

Visning:

22. oktober kl. 19.15 Cinemateket Køb billet her

26. Oktober kl 16.45 Cinemateket Køb billet her

Se trailer her


Den polske film "Elephant" er en usædvanlig film, der handler om queer kærlighed i et land og på landet, hvor intolerance og vold mod dem, man ikke vil acceptere, er daglig kost. Bartek er på grund af faderens død nødt til at  vælge mellem traditionelle familietraditioner og et liv med musikeren Dawid, og det går ikke stille for sig i forholdet mellem Bartek og hans mor. Det landlige polske drama - der for én gang skyld ikke er en typisk østeuropæisk tragedie - er absolut seværdigt, og Jan Hrynkiewicz, der spiller hovedrollen, har flere store roller i polsk film bag sig, især i det prisbelønnede drama Bracia (Brødre).

Visning:

26. oktober kl. 21.45 Cinemateket Køb billet her

29. oktober kl. 21.45 Cinemateket Køb billet her

Se traileren her


 

Det har altid været svært at finde gode film, der udfylder bogstavet "L" i LGBT+, men filmen "A Song Sung Blue" er noget så usædvanligt som en kinesisk film. Den fortæller historien om Xian, der som 15-årig møder Mingmei, som er hendes fars steddatter. Det er en smuk fortælling om både kærlighed og fascination i en asiatisk kontekst. Filmisk er den smukt lavet, og instrueret af Geng Zihan. Hun har vundet prisen som bedste instruktør ved den kinesiske filmfestival Pingyao. Filmen havde premiere ved dette års Cannes Film Festival, og den burde være indstillet til dette års Lili, men det er den desværre ikke. 

 

27. oktober kl. 19.45 Cinemateket Køb billet her

29. oktonber kl. 19.30 Empirer Bio Køb billet her

Se traileren her
 

 

Den sidste film, vi vil nævne, er "Opponent", der på svensk har titlen "Motståndaren". Det er en usædvanlig film, der er nomineret som det svenske bidrag til Nordisk Råds filmpris 2023. Vinderen afsløres den 31. oktober. Filmes hovedperson bryderen Iman, er flygtet fra Iran sammen med sin familie til Sverige på grund af ondsindet sladder. Han forsøger at tilpasse sig, men trodser et løfte til sin kone om ikke længere at dyrke sin sport. Han melder sig ind i den lokale bryderklub, og i den have gror sladderen også. Filmen er instrueret af iraneren Milad Alamis, der som Mix festivalen afsøger samfundsnormer og beskriver tumulten, som vores samfund er midt i. Der er flere planer i filmen, men Milad Alamis er dygtig og mister aldrig fokus i sin fortælling. Det er en virkelig flot film, hvor følelserne kommer på højkant.

21. oktober kl.19.15 Cinemateket Køb Billet her

25. oktober 19.30 Empirer Bio Køb billet her

Se traileren her


 

Tjek os ud

Nyheder

Annonce

Bedste hotelmorgenmad i København

Er morgenmad virkelig det nye “sort”?

Nogle siger, at morgenmad er det vigtigste måltid på dagen, men graver man efter bevis for dette, ...

Hotel Skovly - en perle på Bornholm 

Endnu en påskeferie er bag os. Folk har forskellige præferencer, når det kommer til hvordan og hvad de bruger ...

Hotel Skovly ligger i nærheden af Rønne og er let fremkommeligt uanset om man bruger den offentli...

Histotien om Jeanne D'Arc fortalt af Verdi på Malmø Opera.

Uskøn produktion og larmende orkester hæmmer ”Giovanna d’Arco” i Malmö

Malmö Operas skandinavienspremiere på Verdis opera om Jeanne d’Arc er besat med gode sangere men hæmmes både ...

16. okt
Figaros Bryllup i ny opsætning på Operaen.

Plat Figaro reddes af stærkt sangerhold

Operaens nye iscenesættelse af Mozarts ”Figaros bryllup” er tilsat de sædvanlige virkemidler i en moderne pr...

8. okt
Emilie Groth som Anastasia i den flotte musical på Det Ny Teater.

Anastasia er blevet en flot opsætning på Det Ny Teater

Musicalen Anastasia på Det Ny Teater har en fin balance med en mørk og dyster første akt i Rusland og en farve...

24. sep
Årets show i Wallamns fejrer de 20 år at det svenske koncept har været i Cirkusbygningen.

Festligt jubilæumsshow på Wallmans 

Wallmans i København fejrer deres 20 års jubilæum i Cirkusbygningen med et show der passende hedder Jubilee.

20. sep